0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Hovedmistænkt bag Paris-angreb vil ikke udtale sig i retten

Mandag indledes sag mod Salah Abdeslam, der er sigtet for drabsforsøg mod betjente i Bruxelles før anholdelse.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Virginia Mayo/AP
Foto: Virginia Mayo/AP

Der er forhøjet beredskab i Bruxelles under retssagen mod Abdeslam.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den sidste overlevende mistænkte fra angrebene i Paris i 2015, Salah Abdeslam, har erklæret, at han ikke vil svare på spørgsmål i en retssag, der mandag er indledt i en belgisk domstol.

Den 28-årige Abdeslam blev tidligt mandag transporteret til en domstol i Bruxelles fra sin fængselscelle i Frankrig.

Han vil i den belgiske hovedstad, Bruxelles, blive retsforfulgt under massive sikkerhedsforanstaltninger for at have skudt mod politifolk, tre dage før han blev pågrebet af politiet i Belgien i 2016.

En retssag om massakren i Paris, hvor 130 mennesker blev dræbt 13. november 2015, ventes ikke før næste år.

Storebror sprængte sig i luften i Paris-angreb

Abdeslam, som er født i Belgien, har marokkansk baggrund og fransk statsborgerskab. Hans storebror var blandt de angrebsmænd, der sprængte sig selv i luften under angrebene i Paris.

Abdeslam har siden sin anholdelse 18. marts 2016 siddet varetægtsfængslet i Frankrig.

Her er han under overvågning 24 timer i døgnet. Blandt andet på grund af risiko for selvmord.

For nylig er han blevet overført til et højsikkerhedsfængsel tæt på Frankrigs nordlige grænse, så han kan fragtes til domstolen Palais de Justice i Bruxelles hver dag.

Forhøjet beredskab i Bruxelles

Retsmøderne i Bruxelles ventes at vare en uge og vil kun omhandle begivenheder i forbindelse med pågribelsen i Belgien, som Abdeslam flygtede til efter angrebene i Paris.

Retssagen har ført til forhøjet alarmberedskab i Bruxelles. Over 100 politifolk er udkommanderet i og omkring Justitspalæet.

Abdeslam og en mand, som blev anholdt sammen med ham, tuneseren Sofiane Ayari, 24 år, kan blive idømt op til 40 års fængsel.

Begge mænd var småkriminelle, inden de blev radikaliseret. De holdt til i den berygtede Bruxelles-bydel Molenbeek.

ritzau

Læs mere: