Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Trump forbliver tavs efter historisk aktiefald i USA

USA's præsident har ofte taget æren for aktiekursernes stigning, men har ikke kommenteret stort fald mandag.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har, to timer efter at aktiemarkedet lukkede, stadig ikke kommenteret det historiske aktiefald i USA, som fandt sted mandag.

Fra Det Hvide Hus lyder det, at præsident Trump er fokuseret på de 'længerevarende økonomiske grundpiller, der stadig er exceptionelt stærke'.

Det siger talskvinde for Det Hvide Hus Saarah Huckabee Sanders.

»Vi har sørget for en stærk økonomisk vækst i USA, historisk lav arbejdsløshed og stigende lønninger for amerikanske arbejdere«, siger hun.

Kommentaren kommer, efter at det amerikanske aktiemarked mandag tog det største dyk i årevis, skriver Reuters.

Største fald siden 2011

Dow Jones-indekset endte med et fald på 4,6 procent ved børsens lukning i New York. Det er - målt i procenter - det største fald siden august 2011.

Ved lukningen på Wall Street var Dow Jones styrtdykket 1175 point. Målt på point oplevede indekset det største fald nogensinde på én enkelt dag.

Den amerikanske præsident har gentagne gange taget æren for, at aktiemarkedet er steget i USA.

7. januar skrev han eksempelvis på Twitter, at aktiemarkedet 'har skabt gigantiske fordele for vores land ikke bare med rekordhøje kurser, men i form af job, job, job. Syv BILLIONER dollar i værdi siden vores store valgsejr!'.

Mens markedet faldt mandag, talte præsidenten foran en forsamling i Ohio, og Trump nævnte ikke sin rolle i aktiekursernes stigning, hvilket han ellers har for vane.

Nedgangen for aktierne begyndte i sidste uge, hvor et større kursfald fredag gjorde ugen til den værste på børsen i to år.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk foldbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

Forsiden