0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

FN-chef minder papuanere om ansvar for flygtninge i lejre

Højkommissær minder under besøg i Papua Ny Guinea om, at landet har ansvar for flygtninge i berygtede lejre.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Papua Ny Guinea har et ansvar for at opretholde menneskerettighederne for de flygtninge, som Australien sender til landet. Det mener FN's højkommissær for menneskerettigheder, Zeid Ra'ad al-Hussein.

Højkommissæren besøgte torsdag Papua Ny Guinea.

Cirka 600 mænd blev i november forflyttet fra en flygtningelejr, der blev drevet af Australien, til tre transitcentre på øen Manus i Papua Ny Guinea.

Det skete, efter at en lokal domstol havde afgjort, at flygtningelejren var forfatningsstridig.

Model er kritiseret

Flygtningene har udtrykt frygt for, at den lokale befolkning skal forvolde dem skade. De beskylder også Australiens og Papua Ny Guineas myndigheder for ikke at sørge for, at de får lægehjælp.

»Regeringen har en forpligtelse for at sikre, at disse mennesker, som er på deres territorium, har adgang til basale nødvendigheder. Og at de har adgang til tilstrækkelig mad og husly«, siger Ravina Shamdasani, højkommissærens talskvinde.

Australiens flygtningemodel har været kritiseret gennem flere år.

Helbredsundersøgelser fra FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) har tidligere vist, at 88 procent af flygtningene på Manus-øen lider af depression eller posttraumatisk stress (PTSD) efter at have tilbragt næsten fem år i limbo.

Mange af de flere hundrede mænd, som Australien siden 2013 har overført til Manus som en del af landets flygtningepraksis, er bange for at forlade lejren.

Ifølge UNHCR har politiet senest den 21. januar opfordret alle flygtninge og asylansøgere til at blive inden døre efter klokken seks om aftenen af sikkerhedshensyn.

ritzau

Annonce

Læs mere