Få de vigtigste historier direkte i din indbakkeLæs mere

Foto: Themba Hadebe/AP

Internationalt

Sydafrikas regeringsparti giver Zuma 48 timer til at gå af

Jacob Zumas tid som Sydafrikas præsident synger på sidste vers. ANC giver ham tidsfrist til at træde tilbage.

Internationalt

Sydafrikas regeringsparti, African National Congress (ANC), har givet præsident Jacob Zuma en frist på 48 timer til frivilligt at træde tilbage.

Sker det ikke, vil han blive afsat.

Det oplyser kilder til publicservicemediet SABC ifølge Reuters.

Den 75-årige Zuma, der siden 2009 har været Sydafrikas præsident, har som følge af en korruptionsskandale været under et massivt pres i længere tid.

Mandag var hovedbestyrelsen i ANC samlet for at drøfte partiets fremtid og en afsættelse af Zuma.

ANC's leder, Cyril Ramaphosa, erkendte søndag, at stridigheder omkring Zumas person skaber 'strid og splittelse' i partiet.

ritzau

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce