0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Egyptisk militær anholder 400 mistænkte militante i Sinai

Præsident al-Sisi gav i november de væbnede styrker ordre om at nedkæmpe de militante inden for tre måneder.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Egyptiske sikkerhedsstyrker har dræbt ti militante under en skudveksling på Sinai-halvøen og anholdt yderligere 400 mistænkte militante, heriblandt flere udlændinge.

Det oplyser den egyptiske hær via statsligt tv.

Egyptens hær og politi lancerede i fredags en omfattende sikkerhedsoperation mod terrorister og kriminelle på tværs af hele landet. Det fortæller hærens talsmand.

Ifølge den egyptiske hær er 38 militante blevet dræbt i den seneste offensiv mod de militante i landet.

I en erklæring, der blev læst op på nationalt tv mandag, oplyste hæren, at sikkerhedsstyrker havde dræbt 12 og anholdt 92 militante islamister under en aktion på Sinai-halvøen.

Yderligere blev det oplyst, at Egyptens luftstyrker har angrebet og ødelagt 60 militante mål.

Tre måneder til terror-nedkæmpning

De nye angreb er en del af en større mission, der har til formål at knuse islamistiske kræfter, der har fået skylden for en række angreb i Egypten på det seneste.

Egyptens præsident, Abdel Fattah al-Sisi, der søger genvalg i marts, gav i november sidste år de væbnede styrker ordre om at nedkæmpe de militante inden for tre måneder.

Ordren fra præsidenten kom i kølvandet på et dødeligt angreb i slutningen af november mod moskéen Al Rawda vest for byen Arish i den nordlige del af Sinai.

Her blev over 300 mennesker dræbt, da militante detonerede en bombe midt i moskéen under fredagsbønnen og efterfølgende åbnede ild mod flygtende og ambulancer.

Det er det dødeligste angreb af sin slags nogensinde i det mest folkerige land i den arabiske verden.

ritzau

Annonce

Læs mere