31-årig frifindes for at huse jihadister bag angreb i Paris

Anklagemyndigheden mente, at den 31-årige vidste, at han husede jihadister. Han frifindes i retten.

Internationalt

En 31-årig mand, som var tiltalt for at huse jihadister bag blodige angreb i Paris i november 2015, er onsdag frifundet ved retten i den franske hovedstad.

Anklagemyndigheden mente, at den 31-årige var klar over, at han 'lagde hus til terrorister'.

Men han kendte næppe til de konkrete planer bag angrebene, der 13. november 2015 kostede 130 mennesker livet, lød vurderingen.

Han har forklaret, at han kun havde jihadisterne i sin lejlighed for at tjene penge. Han anede ikke, at de ville udføre angreb i byen, har han sagt.

Abdelhamid Abaaoud, som boede i den udlejede lejlighed i forstaden Saint-Denis, stod ifølge fransk politi bag koordineringen af flere angreb i den franske hovedstad.

Abaaoud blev dræbt under en lang skudveksling med fransk politi fem dage efter angrebene i Paris. Han blev skudt, mens han var i den udlejede lejlighed. Også en kvindelig slægtning og en anden mand blev dræbt under skudvekslingen.

Efterfølgende blev Abdelhamid Abaaoud udpeget som hjernen bag angrebene.

Men dokumenter fra det franske parlament har senere vist, at de franske efterforskere udpegede den forkerte mand som leder.

ritzau

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce