Endnu et skoleskyderi i USA. Et offer for skyderiet i Florida onsdag eftermiddag lokal tid føres på hospitalet.
Foto: John Mccall/AP

Endnu et skoleskyderi i USA. Et offer for skyderiet i Florida onsdag eftermiddag lokal tid føres på hospitalet.

Internationalt

Bortvist ekselev dræber 17 på skole i Florida

Den 19-årige formodede gerningsmand brugte en semiautomatisk riffel til at dræbe sine ofre, oplyser politiet.

Internationalt

Onsdag eftermiddag udbrød der panik på en skole i det sydlige Florida, da en mand åbnede ild mod lærere og elever med en semiautomatisk gevær.

Sheriffen i Broward County, Scott Israel, fortæller ifølge nyhedsbureauet Reuters, at mindst 17 personer er dræbt.

Skyderiet skete på Marjory Stoneman Douglas High School i byen Parkland omkring en time nord for Miami. Det skete på et tidspunkt, hvor skoledagen var ved at være forbi.

Nogen - formentlig gerningsmanden - aktiverede brandalarmen, og mens eleverne strømmede ud fra klasselokalerne, blev der affyret skud i og omkring en bestemt bygning på skolens område.

Nummer 18 i år

Politiet mener, at man har fanget den person, som står bag skyderiet. Det skulle angiveligt dreje sig om en tidligere elev på skolen. Ifølge Reuters er han 19 år gammel.

Han blev i sin tid på skolen bortvist af disciplinære årsager, oplyser Scott Israel. Sheriffen oplyser samtidig, at han brugte mindst én semiautomatisk gevær af typen Colt AR-15 og adskillige magasiner til at skyde sine ofre.

Den formodede gerningsmand blev anholdt i den nærliggende by Coral Springs. Det skete omtrent en time efter, skyderiet på skolen stoppede.

Skyderiet er nummer 18 på en skole i USA siden begyndelsen af året, hvis man tæller ulykker med.

»Det er ganske enkelt en forfærdelig dag for os alle«, siger amtets skoleleder, Robert Runcie.

Både præsident Donald Trump samt Floridas guvernør, Rick Scott, er blevet underrettet om situationen og følger den.

Ifølge avisen Sun Sentinel går der omkring 3000 elever på skolen, der tæller klasser fra niende til tolvte.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce