Kort før afslutningen: I juni 2017 var Reince Priebus stadig Donald Trumps stabschef og dermed formelt vigtigste rådgiver i Det Hvide Hus. Måneden efter var han fyret, da Trump mente, han havde brug for en ny højre hånd.
Foto: Andrew Harnik/AP

Kort før afslutningen: I juni 2017 var Reince Priebus stadig Donald Trumps stabschef og dermed formelt vigtigste rådgiver i Det Hvide Hus. Måneden efter var han fyret, da Trump mente, han havde brug for en ny højre hånd.

Internationalt

Trumps første stabschef taler ud: »Tag alt, du har hørt, og gang det med 50«

Reince Priebus »elsker« stadig Trump, siger han. Alligevel er han i en ny bog parat til at fortælle om det kaos, der hersker omkring præsidenten.

Internationalt

Hvordan er det at være præsident Donald Trumps højre hånd? At prøve at rådgive ham til den mest fornuftige politik - og gang på gang at rende ind i den mur af selvtilstrækkelighed, der driver præsidenten og måske er både hans største svaghed og hans største styrke?

Reince Priebus er et af de få mennesker, der virkelig kan svare på det spørgsmål. Det gør han nu.

Som Trumps første stabschef - en post, han havde i seks måneder fra januar til juli 2017 - var det hans opgave at være Trumps formelt vigtigste rådgiver (en opgave, han i praksis delte med den mere uformelt ansatte Steve Bannon). Men den opgave har han kun i begrænset omfang talt om siden sin abrupte fyring.

Altså lige indtil denne uge. For han er en af hovedpersonerne i en nyredigeret bog om den svære rolle som stabschef - altså ikke blot om Priebus, men også med historier fra og om en række af hans forgængere.

Bogen 'The gatekeepers: How the White House Chiefs of Staff Define Every Presidency' udkom i 2017, men når en ny udgave kommer på gaden 6. marts, er et kapitel om Reince Priebus kommet med. Allerede nu har forfatteren Chris Whipple dog udsendt en redigeret version af det nye kapitel i Vanity Fair.

Priebus er ude - Trump hyrer ny stabschef på Twitter

Her kan man blandt andet læse en sønderlemmende kritik fra flere af Priebus' forgængere, der syntes, at både han og hele administrationen var rystende dårligt forberedte.

Mest opmærksomhed giver de amerikanske aviser som New York Times dog til Priebus' egne ord - ikke mindst en hidtil ufortalt historie om, hvordan justitsminister Jeff Sessions i raseri var ved at sige op over Trumps uforskammede behandling.

Men midt i frustrationerne er det stadig tydeligt, at Priebus trods den ydmygende og meget pludselige fyring ikke vil vende Trump ryggen:

»Jeg elsker stadig fyren. Jeg ønsker for ham, at han har succes«.

Læs her nogle af de andre citater fra Reince Priebus:


Om mængden af konflikter og magtkampe i Det Hvide Hus:

»Tag alt, du har hørt, og gang det med 50«.


Om næsten-opsigelsen af Jeff Sessions:

I midten af maj gav Donald Trump sin justitsminister, Jeff Sessions, et møgfald på Det Ovale Værelse og kaldte ham en »idiot«. Den ydmygede justitsminister erklærede, at han ville sige op. En rådgiver løb direkte ind på Priebus' nærliggende kontor og fortalte ham nyheden:

»Jeg sagde: »Hvad!? Hvad helvede taler du om?«

Priebus spænede ned til parkeringspladsen og fandt Sessions på bagsædet af en bil, hvis motor allerede var i gang.

»Jeg bankede på døren, og Jeff sad der bare (...) Jeg sprang ind og lukkede døren, og jeg sagde: »Jeff, hvad foregår der?«. Og så sagde han, at han ville trække sig. Jeg sagde: »Du må ikke sige op. Det er umuligt. Lad os tale om det lige nu«. Så jeg trak ham med op på mit kontor fra bilen. Pence (vicepræsidenten, red.) og Bannon kom ind, og vi begyndte at tale med ham, indtil han besluttede, at han ikke ville sige op lige med det samme og i stedet ville tænke over det«.

(Samme aften sendte Sessions sin opsigelsesbegæring, men i mellemtiden havde Priebus overtalt præsidenten til ikke at tage imod den, fortæller han. Sessions er stadig justitsminister.)


Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Om Trumps påstand om, at publikum ved hans indsættelsesceremoni var større end forgængeren Barack Obamas:

Præsidenten var rasende over billeder i Washington Post, der tydeligt viste det lavere fremmøde. Priebus prøvede at overtale ham til at lade sagen hvile, men Trump insisterede og krævede, at Priebus tog fat i indenrigsministeren og fik ham til at ændre historien. Imens tænkte Priebus:

Reince Priebus (t.h.) ser til, da  Donald Trump 20. januar er mødt ind på Det Ovale Kontor. Dagen efter kom deres første opgør - over tilskuertallet ved Trumps indsættelse.
Foto: Evan Vucci/AP

Reince Priebus (t.h.) ser til, da Donald Trump 20. januar er mødt ind på Det Ovale Kontor. Dagen efter kom deres første opgør - over tilskuertallet ved Trumps indsættelse.

»Er det her virkelig noget, jeg vil gå i krig for på dag et? Hvem har brug for en kontrovers om indsættelsesceremonien? (...) Er jeg parat til at gå i krig med USA's præsident over det her?«.

(Pressetalsmand Sean Spicer gjorde senere, som Trump krævede, og fortalte, at der var rekordpublikum. Priebus valgte at tie stille.)


Om Trumps brug af Twitter:

»Jeg talte om sikkerhedsrisikoen ved at have sin personlige mobiltelefon i West Wing (præsidentens fløj i Det Hvide Hus, red.) og fik Secret Service til at gå med til at lægge hans telefon i mølposen«.

(Det viste sig senere, at Trump havde en ekstra telefon, som han begyndte at bruge).

»Alle prøvede på forskellige tidspunkter at lægge låg på hans Twitter-vane - men ingen kunne gøre det (...) Vi talte alle sammen med ham, og (præsidentfruen, red.)  Melania sagde: »Ingen tweeteri!«. Og han sagde: »O.k. - de næste få dage«. Vi havde mange diskussioner om det emne. Vi havde møder i hans residens. Jeg kunne ikke stoppe ham. Nu er det en del af den amerikanske kultur og det amerikanske præsidentskab. Og ved du hvad? På mange måder havde præsidenten ret. Og måske tager alle vi såkaldte eksperter fejl«.


Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Om Trumps afvisning af gode råd:

»Man er nødt til at huske: Præsidenten var Trump-kampagnen. RNC (republikanernes partiapparat, red.) var organisationen - men han opnåede næsten alt i sit liv alene. Ideen om, at han pludselig skulle acceptere en øjeblikkelig og indviklet stabsstruktur, der styrede hvert minut af hans liv, var aldrig på bordet«.

Reince Priebus (t.v.) synes næsten at lede efter en udvej: 27. februar 2017 er han dog stadig velplaceret i magtens centrum under et møde mellem Trump og en gruppe sorte kongresmedlemmer. Forrest talskvinden Kellyanne Conway.
Foto: Pablo Martinez Monsivais/AP

Reince Priebus (t.v.) synes næsten at lede efter en udvej: 27. februar 2017 er han dog stadig velplaceret i magtens centrum under et møde mellem Trump og en gruppe sorte kongresmedlemmer. Forrest talskvinden Kellyanne Conway.

»(Trump) er en mand, der frygter ingen og intet (...) Der er absolut intet, der skræmmer ham ... og det er meget sjældent i politik. De fleste politikere er folk, der har en slags bekræftelsesafhængighed. Indrømmet, det har præsident Trump også, men han er villig til at ride den ene storm af efter den anden for at nå frem til et slutresultat, de fleste ikke ville kunne klare ... Han tager sig ikke af vanviddet, af dramaet, eller sværhedsgraden, så længe han kan se endemålet. Han holder ud«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce