0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Libanons hærchef advarer Israel mod aggressioner

Spændingerne stiger i Mellemøsten, efter at Libanons hærchef har advaret israelerne mod "aggressioner".

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den libanesiske hær er klar til at bruge alle midler til at konfrontere en potentiel 'israelsk aggression'.

Det siger den libanesiske hærchef.

»Jeg bekræfter gerne igen vores kategoriske afvisning af den israelske fjende. De krænker Libanons suverænitet«, oplyser general Joseph Aoun ifølge en meddelelse fra Libanons hær på Twitter.

»Hæren vil ikke se bort fra nogen metoder i vores konfrontation af en israelsk aggression, uanset hvad det koster«, står der videre.

Amerikanske diplomater har på det seneste mæglet mellem Israel og Libanon, efter at spændingerne er steget.

Det er sket, efter at Israel har bygget en kontroversiel grænsemur. Desuden har Libanon besluttet at udvinde energi fra et vandområde, som flere lande gør krav over.

Frygter konfrontation

Hele situationen i området fik søndag FN's generalsekretær, António Guterres, til at udtrykke bekymring. Det skete på et pressemøde i Lissabon.

Guterres frygter blandt andet en direkte konfrontation mellem Israel og den libanesiske Hizbollah-bevægelse.

»Jeg er dybt bekymret over de her eskaleringer, som er svære at forudsige, i hele regionen«.

»Nogle gange er en gnist nok til at antænde denne form for konflikt«, sagde generalsekretæren.

Hizbollah truede tidligere på måneden med at blande sig i konflikten.

Det fik også USA's udenrigsminister, Rex Tillerson, til at reagere.

»USA er dybt bekymret over optrapningen af volden hen over Israels grænse. USA støtter på det kraftigste Israels suveræne ret til at forsvare sig«, skrev USA's udenrigsministerium.

ritzau

Annonce

Læs mere