0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Kriseramt SPD stemmer om at gå i regering med Merkel

Fodfolket i det tyske socialdemokrati indleder urafstemning om at gå med i koalitionsregering.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

De 463.723 personer, der den 6. februar var medlemmer af det tyske socialdemokrati (SPD), indleder tirsdag urafstemningen om, hvorvidt partiet skal indtræde i en koalitionsregering med forbundskansler Angela Merkels borgerlige CDU.

Det skriver avisen Die Welt.

De socialdemokratiske partimedlemmer kan stemme frem til den 2. marts, og resultatet ventes offentliggjort den 4. marts.

Bliver det et ja, betyder det, at koalitionsregeringen mellem SPD, CDU og CDU's bayerske søsterparti, CSU, genopstår.

Sådan en storkoalition havde Tyskland også frem til parlamentsvalget i september, men der er sket meget i tysk politik siden da.

Forhandlinger kiksede

Både SPD og CDU gik tilbage ved valget, men mandaterne er fordelt, så Merkel stadig sidder med de bedste kort til at danne regering.

Hun forsøgte først med to små partier efter valget, men forhandlingerne kiksede.

Og i de seneste snart mange uger har SPD, CDU og CSU så forhandlet om en ny storkoalition. Det er deres aftale, partimedlemmerne i SPD nu skal stemme om.

Under processen er Martin Schulz gået af som SPD's partiformand, og han har også trukket sig fra den mulige udenrigsministerpost, som han ifølge aftalen skulle have.

Hamburgs tidligere borgmester Olaf Scholz er nu fungerende formand, men det ventes, at Andrea Nahles, SPD's gruppeformand i Forbundsdagen, i april vælges som partiets første kvindelige leder.

Der er imidlertid andre problemer end lederkrisen. Siden det katastrofale septembervalg, hvor SPD fik historisk lave 20,5 procent af stemmerne, er det gået mere ned ad bakke.

En måling i avisen Bild mandag sagde, at partiet kun har opbakning fra 15,5 procent af stemmerne, og det er slemt nok.

Men det indvandrer- og EU-kritiske parti AfD er for første gang i en måling større end SPD, nemlig med støtte fra 16 procent af stemmerne.

Tallene er inden for den statistiske usikkerhed, men det er alligevel noget, der vækker opsigt i Tyskland.

Politiske iagttagere i Tyskland har sagt, at SPD vil forsøge at undgå et nyvalg af frygt for at få et meget skidt resultat. Men samtidig er mange socialdemokrater imod en regering, hvor de ledes af de borgerlige.

Die Welt skriver, at hvis SPD stemmer nej, kan der komme et nyvalg eller en mindretalsregering.

ritzau

Annonce

Læs mere