Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

ARKIVFOTO. Eksplosion i Afrin i Syrien, hvor tyrkiske styrker har angrebet det kurdisk belejrede område. Nu får kurderne hjælp fra syriske regeringsstyrker i kampen mod tyrkerne.
Foto: Can Erok/AP

ARKIVFOTO. Eksplosion i Afrin i Syrien, hvor tyrkiske styrker har angrebet det kurdisk belejrede område. Nu får kurderne hjælp fra syriske regeringsstyrker i kampen mod tyrkerne.

Internationalt

Kurdere i Syrien får hjælp af syriske regeringsstyrker

En milits, der støttes af den syriske regering, er gået ind i Afrin-regionen for at støtte kurderne.

Internationalt

Den kurdiske YPG-milits siger torsdag, at hundredvis af styrker, der støtter det syriske regime, er blevet stationeret ved frontlinjen i den nordlige Afrin-region i Syrien.

I området foregår der kampe mellem kurdere og tyrkisk militær.

Ifølge YPG-militsen er de regeringstro styrker kommet til området for at hjælpe kurderne.

»Grupper, der støtter den syriske hær, er kommet til Afrin, men de har ikke antallet eller kapacitet til at kunne stoppe den tyrkiske belejring«, siger YPG-talsmand Nouri Mahmoud.

Han opfordrer den syriske hær til at »beskytte den syriske grænse«.

Mahmoud nægter også, at syriske regeringsstyrker skal være gået ind i et distrikt i Aleppo, der kontrolleres af kurdere.

Det er ellers tidligere blevet meddelt af Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (Sohr).

Observatoriet overvåger situationen i Syrien fra Storbritannien via et netværk af kilder og aktivister.

Den syriske kurdiske YPG-milits har kontrol med en enklave i den nordlige del af Aleppo. Det har den haft i adskillige år.

Tyrkiet kæmper mod kurderne i den nordlige syriske Afrin-region, fordi de anser dem for at være terrorister og en direkte trussel mod Tyrkiet.

Kurdiske styrker og den syriske regering har undgået at kæmpe direkte mod hinanden under den årelange borgerkrig.

De har givet hinanden lov til at kontrollere små enklaver i kontrollerede territorier.

Kurderne ønsker autonomi i de områder, de kontrollerer. Mens den syriske regering siger, at den ønsker at holde kontrollen med hele Syrien.

Den kurdiske YPG-milits støttes af den amerikanskledede koalition mod Islamisk Stat.

Militsen har været effektiv i bekæmpelsen af Islamisk Stat, som er bekæmpet i store områder af Syrien.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce