0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Væbnet betjent suspenderet: Han blev uden for skolen under massakren i Florida

En 54-årig betjent blev torsdag suspenderet for ikke at gribe ind under sidste uges skoleskyderi i Florida.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mike Stocker/AP
Foto: Mike Stocker/AP

17 elever og lærere blev dræbt under skyderiet på Marjory Stoneman Douglas High School. Her er det skolens atletikchef, Chris Brent Hixon, der bæres til graven.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En bevæbnet politibetjent, hvis opgave var at beskytte elever på Marjory Stoneman Douglas High School, undlod at gribe ind, da en 19-årig mand skød og dræbte 17 personer på skolen i sidste uge.

Det oplyser sherif i Broward County Scott Israel ifølge The Washington Post.

Videooptagelser fra skoleskyderiet har vist, at betjenten blev uden for skolens bygninger, mens massakren udspillede sig indenfor.

Betjenten blev suspenderet torsdag, oplyser Scott Israel, der har set optagelserne.

»Jeg kunne se, at betjenten ankom til den vestlige side af bygning 12. Han indtog sin position, men gik aldrig ind«, siger Scott Israel.

Havde til opgave at gå ind og skyde drabsmanden

Sheriffen understreger, at betjenten var bevæbnet og iført uniform, da han ankom til skolen. Han tilføjer, at det var betjentens opgave at gå ind på skolen under skyderiet, der varede seks minutter.

Adspurgt om, præcis hvad betjenten burde have gjort, svarer Scott Israel:

»Han skulle gå ind og finde drabsmanden og dræbe ham«.

Den 54-årige betjent har arbejdet omkring skolen siden 2009. Han valgte at opsige sin stilling, umiddelbart efter han var blevet suspenderet.

Betjenten var en af de første på skolen, efter at de første skud på blev affyret.

Scott Israel understreger, at betjenten tydeligvis var klar over, at der var en aktiv gerningsmand inde på skolen.

»Der er ingen ord, der kan beskrive det. Disse familier mistede deres børn. Vi mistede trænere. Jeg har været til begravelserne«, siger Scott Israel.

Sheriffen tilføjer, at yderligere to betjente er blevet flyttet til andre afdelinger, mens en intern undersøgelse af politiets arbejde under skoleskyderiet pågår.

»De kunne have gjort mere. De burde have gjort mere. Der er en igangværende undersøgelse«, siger Scott Israel til The Washington Post.

Siden angrebet mod Columbine High School i 1999 har amerikanske myndigheder understreget behovet for, at politiet hurtigst muligt eftersætter gerningsmanden under skyderier.

Reglerne er ændret i forsøget på at stoppe truslen og forhindre yderligere drab under den slags skyderier.

»Columbine resulterede i en ny tilgang, og betjentene bliver trænet i at reagere på aktive gerningsmænd hurtigst muligt«, står der i en rapport fra tænketanken Police Research Forum fra 2014.

ritzau