Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Martin Meissner/AP
Arkiv: Martin Meissner/AP
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tysk domstol godkender forbud mod dieselbiler i flere byer

Millioner af tyske bilejere kan tvinges til at lade bilen stå efter dieselafgørelse.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tirsdag var en skidt dage for tyske ejere af dieselbiler. For Tysklands øverste administrative domstol har afgjort, at byer og områder i landet kan forbyde deres biler på gader og veje.

Afgørelsen kan tvinge millioner af bilejere i Tyskland til at lade deres bil blive hjemme på dage, hvor luftforureningen er særligt høj.

Afgørelsen vil tvinge Düsseldorf og Stuttgart til at stramme op på deres planer om ren luft og sikre, at de er i overensstemmelse med tirsdagens afgørelse fra Bundesverwaltungsgericht.

Selv om afgørelsen kun i første omgang er rettet mod de to byer, så ventes den at bane vej for, at en række andre byer vil sætte grænser for brugen af diesel. Altså at dieselbilerne skal holde sig væk fra byerne.

Tyskland har en stor bilindustri

Miljøorganisationer har lagt sag an mod en lang række byer med påstand om, at den høje luftforurening fra diesel skader folkesundheden.

Diesel har været et meget anvendt drivmiddel i Tyskland, og tirsdagens afgørelse kan få store konsekvenser for landets vigtige bilindustri.

Dieselkraft har været i hård modvind lige siden 2015, hvor de amerikanske myndigheder afslørede, at Volkswagen fiflede med forureningen fra dieselbiler. Flere andre bilfabrikker er siden blevet afsløret i samme sag.

Den tyske sag bliver også fulgt nøje i flere andre europæiske lande.

Det Økologiske Råd i Danmark kalder den tyske forbundsdomstols afgørelse for dødsstødet til dieselbiler.

»Det er en historisk sejr i kampen mod luftforurening, og den markerer samtidig enden for dieselbilen«, siger Jeppe Juul, der er transport- og energimedarbejder i Det Økologiske Råd, i en pressemeddelelse.

Omkring 13.000 tyskere dør årligt for tidligt på grund af forurening med NOx fra dieselbiler, påpeger han.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden