0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

USA's kreditkortgæld stiger til 5.237 milliarder kroner

Både mængden af kreditkortgæld og mængden, der ikke bliver betalt af på, steg voldsomt i USA i 2017.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der bliver lånt voldsomt via kreditkort i USA. Og samtidig stiger mængden af kreditkortgæld, der ikke bliver betalt af på. Det vækker bekymring hos blandt andre Deutsche Bank.

Tallene, som fremgår af den seneste opgørelse fra den amerikansk stats finansielle opsynsmyndighed FDIC, viser, at kreditkortgælden i USA i fjerde kvartal steg til 865,1 milliarder dollar eller 5237 milliarder danske kroner. En stigning på 8,2 procent på et år.

Samtidig viser tallene, at andelen af lån, der enten må afskrives, eller der ikke er betalt af på i mindst tre måneder, stiger.

Beløbet, som industrien måtte helt opgive at få tilbage, steg med 15,7 procent i 2017. Kreditkort stod for 60 procent af alle nedskrivninger på lån i det amerikanske finansielle system i fjerde kvartal 2017.

Lån for 11,9 milliarder dollar - 72 milliarder kroner - var i problemer ved udgangen af året. Det er en stigning på 11,5 procent alene i de sidste tre måneder af 2017. Det er det højeste niveau i syv år ifølge Financial Times.

Tallene vækker bekymring for, om den brede amerikanske befolkning nyder godt af det økonomiske opsving og faldet i ledigheden, der har præget USA's økonomi de seneste år.

»Det er ret klart, at de politiske initiativer, vi har set, har været rettet mod at forbedre selskabernes balancer i højere grad end forbrugernes, siger cheføkonom i Deutsche Bank Torsten Slok til Financial Times.

Investeringsbanken JPMorgan Chase hæfter sig ifølge avisen ved, at mængden af nedskrivninger generelt set fortsat er lav.

Tallene svarer til, at hver husstand i USA har kreditkortgæld for små 50.000 kroner.

»Det, der er bekymrende, er, at når folk bærer rundt på så meget gæld i gode tider, så er de mindre tilbøjelige til at sætte penge til side til dårlige tider.

»Økonomien er god lige nu, men når den vender, så kan du have rigtigt mange mennesker, der er i problemer, sagde Matt Schultz, analytiker hos rådgivningsfirmaet creditcards.com til mediet CNBC tidligere i februar.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…

Forsiden