0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Putin godkendte nedskydning af passagerfly før OL i Sotji

Kort før OL-åbningsceremonien gav Putin grønt lys til at skyde et passagerfly ned, som angiveligt havde bombe om bord. Alarmen viste sig at være falsk.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Alexei Druzhinin/AP
Foto: Alexei Druzhinin/AP

Præsident Vladimir Putin fortæller i en dokumentar, at han gav grønt lys til nedskydning af passagerfly i 2014.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ruslands præsident gav før åbningen af vinter-OL i russiske Sotji i 2014 grønt lys til at skyde et passagerfly, der angiveligt havde en bombe om bord, ned.

Det fortæller Vladimir Putin i en to timer lang dokumentar med titlen 'Putin', der blev vist på russisk tv søndag.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

I dokumentaren fortæller Putin journalist Andreij Kondrasjov, at han modtog et telefonopkald fra de sikkerhedsansvarlige for OL i Sotji den 7. februar 2014 kort før åbningsceremonien senere samme dag.

»Jeg fik at vide, at et fly på vej fra Ukraine til Istanbul var blevet kapret, og at flykaprerne krævede, at flyet skulle lande i Sotji«, siger Putin.

Passager med bombe

I dokumentaren fortæller Andreij Kondrasjov, at piloterne om bord på den tyrkiske Pegasus Airlines Boeing 737-800, der fløj fra Kharkiv til Istanbul, rapporterede, at en af passagererne havde en bombe, og at flyet måtte skifte kurs mod Sotji.

Der var 110 passagerer om bord på flyet, mens 40.000 mennesker var samlet på et stadion i Sotji for at se åbningsceremonien ved vinter-OL.

Vladimir Putin fortæller, at han søgte råd fra de sikkerhedsansvarlige og fik fortalt, at nødplanen for den slags situationer krævede, at flyet blev skudt ned.

»Jeg sagde til dem: Følg planen«.

Få minutter senere modtog Putin et andet telefonopkald, hvori han fik at vide, at der var tale om en falsk alarm - den pågældende passager var fuld, og flyet ville fortsætte sin flyvning til Tyrkiet.

Talsmand for den russiske regering Dmitrij Peskov bekræfter søndag Putins kommentarer i dokumentarfilmen.

45-årig forsøgte at kapre fly

Det var ifølge nyhedsbureauet Interfax-Ukraine en 45-årig ukrainsk passager, som forsøgte at kapre flyet. Han viftede med noget, som flypersonalet troede var en detonator. Det viste sig, at der var tale om en pose med elektronisk udstyr.

Den 45-årige forsøgte også at tvinge sig adgang til flyets cockpit, mens han råbte 'kom så Sotji'. Dog uden held.

Han blev anholdt af tyrkiske specialstyrker, efter at flyet var nødlandet i en lufthavn i nærheden af Istanbul.

»Kapreren blev snydt til at tro på, at flyet var på vej til Sotji«, siger viceminister i det tyrkiske transportministerium Habib Soluk.

ritzau

Annonce

Læs mere