0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Demokrat udråber sig som sejrherre i symbolsk vigtigt valg i USA

Få stemmer skiller demokraten Conor Lamb og republikanske Rick Saccone, der begge vil i Repræsentanternes Hus.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Demokraten Conor Lamb har udråbt sig selv til sejrherre i det symbolsk vigtige suppleringsvalg i den amerikanske delstat Pennsylvania.

Det sker, efter at 99 procent af stemmerne er talt op, skriver flere internationale nyhedsbureauer tidligt onsdag morgen dansk tid.

Den 33-årige demokrat står til at få 49,8 procent af stemmerne i det 18. kongresdistrikt, rapporterer CNN.

Imens står republikaneren Rick Saccone til at få 49,6 procent af stemmerne. Han har dog endnu nægtet at erkende nederlaget, skriver nyhedsbureauet dpa.

Lamb har ifølge CNN et forspring på 579 stemmer.

Conor Lamb og 60-årige Rick Saccone kæmper begge om en plads i Repræsentanternes Hus i USA.

Valget i Pennsylvania er af stor symbolsk betydning, eftersom Donald Trump vandt med over 20 procentpoint i valgdistriktet under præsidentvalget.

Lussing til præsidenten

Hvis demokraten Conor Lamb vinder, vil det være en stor lussing til præsidenten og et tydeligt tegn på, at han har mistet opbakning.

Lamb fortalte sine tilhængere kort efter midnat lokal tid, at han havde 'accepteret' vælgernes opfordring til at 'få arbejdet gjort i Washington'.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Conor Lamb er en tidligere føderal anklager og en veteran fra den amerikanske flåde. Han stiller op for første gang.

Men indtil videre afviser Rick Saccone at erkende valgnederlaget.

»Det er ikke forbi endnu. Vi vil kæmpe helt til slut og aldrig give op, siger han ifølge AP.

ritzau

Annonce

Læs mere