Trump vil hente tropper hjem fra Syrien meget snart

Den amerikanske præsident kalder det amerikanske engagement i Mellemøsten spild af penge.

Internationalt

USA's præsident, Donald Trump, vil trække amerikanske tropper ud af Syrien 'meget snart'.

Det meddeler han torsdag på et besøg hos fabriksarbejdere i delstaten Ohio.

Her kalder han det amerikanske engagement i Mellemøsten 'spild af syv billioner dollar'.

»Vi trækker os ud af Syrien, altså, meget snart. Lad de andre mennesker tage sig af det nu«, siger præsidenten til stor jubel blandt tilhængerne.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Trump nævner i sin tale intet om, hvem 'de andre mennesker' er, men Rusland og Iran har også et stort antal tropper i landet, hvor de støtter Bashar al-Assads regeringsstyrker.

Donald Trump siger, at det er lykkedes at drive den militante bevægelse Islamisk Stat (IS) ud af landet.

»Vi har snart overtaget 100 procent af kalifatet, som de kalder det - nogle gange kalder man det 'land'. Vi tager det hele tilbage hurtigt, hurtigt«, siger præsidenten.

Har brugt syv billioner dollar

USA har flere end 2000 tropper udstationeret i det østlige Syrien. Her samarbejder de med lokale militser i kampen mod Islamisk Stat.

Trumps udmelding torsdag står i skarp kontrast til USA's officielle strategi, der blev annonceret i januar under den nu fyrede udenrigsminister, Rex Tillerson.

Tillerson argumenterede for, at USA skulle beholde sine tropper i Syrien for at forhindre IS og al-Qaeda i at vende tilbage.

Efter Rex Tillerson blev fyret som udenrigsminister, vil præsidenten altså tilsyneladende trække sine tropper hjem hurtigst muligt.

»Vi har brugt syv billioner dollar i Mellemøsten. Og ved I, hvad vi har fået ud af det? Intet«, siger Donald Trump ifølge AFP.

Ifølge det amerikanske udenrigsministerium er der ingen officielle planer om at trække amerikanske tropper ud af Syrien, skriver nyhedsbureauet Reuters.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce