0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Voldsom uro i Gaza koster mindst 10 palæstinensere livet

17.000 palæstinensere deltager i protester i Gazastriben, melder de israelske sikkerhedsstyrker.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Khalil Hamra/AP
Foto: Khalil Hamra/AP

Protesterende palæstinensere bærer en såret mand, der er ramt af israelske soldater.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mindst ti palæstinensere er dræbt under fredagens uroligheder ved grænsen til Gazastriben, oplyser sundhedsministeriet i Gaza.

Lægekilder siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at 12 er dræbt.

Der er registreret omkring tusind tilskadekomne under protesterne. De er ramt af tåregas, skarpe skud eller gummikugler, som israelske soldater fyrer af mod dem, oplyser palæstinensiske myndigheder.

Mange tusinde palæstinensere demonstrerer ved grænsen mellem Gaza og Israel fredag. Både kvinder, mænd og børn deltager.

Der rapporteres fra begge sider om voldsomme sammenstød mellem palæstinensere og Israels soldater, som sender droner med tåregas ind over demonstranterne.

Israels militær oplyser på Twitter, at 17.000 palæstinensere deltager i protesterne. Der er uro fem forskellige steder.

Med demonstrationerne kræver palæstinenserne, at folk, som blev fordrevet fra deres hjem ved Israels oprettelse i 1948, skal kunne vende tilbage. Det kaldes 'haq al-awda', som betyder 'retten til at vende tilbage'.

De israelske myndigheder har været forberedt på protesten, som er planlagt til at vare indtil 14. maj.

14. maj forventer USA at åbne en ny ambassade i Jerusalem. Dagen markerer også 70-året for oprettelsen af staten Israel.

At USA's præsident, Donald Trump, har besluttet at flytte amerikanernes ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem har provokeret palæstinenserne. Også mange USA-allierede lande er ærgerlige over beslutningen.

Man mener, at det vil skade en fredsproces mellem parterne.

Militæret har ifølge Reuters indsat over 100 skarpskytter ved grænsen til Gaza.

Tidligere fredag blev det via sundhedsministeriet i Gaza meddelt, at en palæstinensisk landmand var dræbt af skud fra en israelsk kampvogn.

Ifølge Israels militær skød soldater i kampvognen, da "to mistænkte nærmede sig sikkerhedshegnet og begyndte at opføre sig mistænkeligt".

Lederen af Hamas, Ismail Haniya, deltager i demonstrationerne. Det menes at være første gang i årevis, at han er så tæt på Israels grænse.

ritzau