0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Kina svarer USA igen og lægger told på 128 amerikanske varer

Kina vil som svar på USA's told på stål og aluminium indføre told på amerikansk frugt og svinekød og 126 andre amerikanske varer.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En reel handelskrig truer nu mellem Kina og USA.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kina indfører told på en række amerikanske varer, heriblandt frugt og svinekød.

Det sker som svar på USA's beslutning om at indføre told på stål og aluminium.

Det rapporterer det kinesiske statsmedie Xinhua ifølge dpa.

Kinas toldmyndigheder vil indføre en told på 15 procent på amerikansk frugt og »relaterede produkter«.

Derudover vil der blive indført en told på 25 procent på andre produkter, heriblandt svinekød, oplyser det kinesiske nyhedsbureau Xinhua.

I alt 128 amerikanske varekategorier vil blive omfattet af de nye toldsatser, der vil træde i kraft mandag.

USA's præsident, Donald Trump, sagde i sidste måned, at han vil indføre en told på 25 procent på stål og ti procent på aluminium.

Styret i Beijing sagde ved den lejlighed, at USA's toldsatser havde »ødelagt det multilaterale handelssystem«, og at styret vil forsøge at få tolden blokeret gennem Verdenshandelsorganisationen, WTO.

Kinas repræsentant i handelsorganisationen kalder USA's initiativ for »fundamentalt uforeneligt« med WTO - som vand og ild.

Kina annoncerede i marts en plan for at indføre straftold på amerikanske varer på tre milliarder dollar.

Ved samme lejlighed sendte kineserne en advarsel til den amerikanske præsident, Donald Trump, om ikke at skabe en »farlig« situation. USA bør udvise forsigtighed, lød det fra regeringen i Beijing.

Trump har indført told på kinesiske metalvarer, fordi »USA har mistet millioner af job til Kina «, som landet har et stort handelsunderskud over for.

ritzau

Annonce

Læs mere