0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Russisk udenrigsminister: Giftangreb afleder fra britisk brexit-fiasko

Storbritannien og USA dropper ifølge Rusland al anstændighed i anklage om angreb på spion med nervegift.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mikhail Metzel/AP
Foto: Mikhail Metzel/AP
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, siger, at giftangrebet i England på den russiske dobbeltspion Sergej Skripal og hans datter kan have gavnet den britiske regering.

For det kan have afledt opmærksomheden fra brexit, som ikke kører, som det skal, siger Lavrov mandag på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet AFP.

»Dette kunne være i den britiske regerings interesse, for den har befundet sig i en ubehagelig situation, hvor den ikke har kunnet leve op til løfterne til vælgerne om betingelserne for brexit«, siger han.

Lavrov mener ikke, at det er Rusland, som afgør, hvor langt konflikten med Storbritannien og de vestlige lande skal udvikle sig.

Han siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at der under den kolde krig var regler. Men nu har Storbritannien og USA »droppet al anstændighed« og driver et »barnligt spil«.

Rusland har nægtet ethvert kendeskab til mordforsøget i Salisbury på Skripal og hans datter, Julia.

Skripal har boet i England siden 2010, hvor han indgik i en større udveksling af spioner mellem USA og Rusland.

Far og datter har været indlagt siden 4. marts, hvor de blev fundet livløse foran et butikscenter i Salisbury.

Datteren er for få dage siden meldt uden for livsfare. Men tilstanden er fortsat kritisk for Sergej Skripal.

Nervegiften, der blev brugt, er ifølge de britiske myndigheder udviklet af det russiske militær.

ritzau

Annonce

Læs mere