0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Kilde: Politiken Video

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

50 år efter Martin Luther Kings død sørger hans børn stadig

Martin, Dexter og Bernice vænner sig aldrig til at skulle dele deres far med resten af verden, fortæller de.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den 4. april 1968 mistede en bevægelse sin patriark, da den amerikanske borgerrettighedsforkæmper Martin Luther King blev skudt og dræbt på en hotelbalkon i Memphis.

Samme dag mistede Martin, Dexter og Bernice deres far.

Og tabet er ikke blevet lettere at leve med 50 år efter, fortæller de tre overlevende børn.

»Den periode syntes for mig at være i går«.

»Glem hvad han gjorde i forhold til hans engagement og bidrag til menneskeheden. Jeg savner min far«, siger 57-årige Dexter King.

Martin Luther Kings børn klamrer sig til de få minder, de har om ham.

I årevis var de nødt til at sørge offentligt over en mand, der var blandt de meste hadede personer i USA i tiden op til sin død.

Og nu hvor Martin Luther King er blandt de mest elskede figurer i verden, er hans arvtagere tvunget til at dele ham med masser af fremmede, som har gjort krav på hans eftermæle.

»Tidligere gik det mig på«, siger 55-årige Bernice King.

»Det er svært at have private øjeblikke. Det er som om, at alle andre også ejer en lille del af ham. Det kan være svært at håndtere«, siger hun.

Bygninger giver stolthed

Interne stridigheder og retssager over arvestykker som deres fars bibel og Nobels fredspris har givet de voksne børn et ry. I dag siger de dog alle tre, at de befinder sig 'et godt sted', og at de har lært at acceptere hinandens forskelligheder.

Deres minder er en påmindelse om, at midt i tragedien var en ung familie, som blev frarøvet dens mand og far, som kun var 39 år.

Hyldesterne til deres far - fra bygninger og gader, der bærer hans navn, til statuer af ham i hjemstaten Tennessee og i landets hovedstad - giver dem stolthed. Men de er også konstante påmindelser om det tomrum, han efterlod.

Onsdag er det 50 år siden, at Martin Luther King blev dræbt. Inden nåede han at blive repræsentant for sorte amerikanere, der kæmpede imod raceadskillelse og for lige rettigheder.

Han blev kendt for sin 'I Have a Dream'-tale, hvor han fremlagde en vision om et USA, hvor folk ikke bliver bedømt ud fra deres hudfarve, men deres karakter.

Martin Luther Kings fødselsdag har siden 1983 været en national helligdag i USA.

ritzau

Annonce

Læs mere

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Jonathan Ernst/Ritzau Scanpix

    USA står over for et historisk vigtigt valg midt i coronakrisen. Og mens den demokratiske præsidentkandidat, Joe Biden, overhaler Trump i alle målinger, påstår præsidenten, at valgsystemet er korrupt, og at brevstemmer vil føre til massivt valgfusk. Trump sår tvivl om demokratiet, mens demonstranter tørner sammen i de amerikanske gader, så de mest bekymrede begynder at tale om borgerkrig.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

Forsiden