0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Bulgarien vil følge Danmark og låse valuta tættere til euro

Med ønske om medlemskab af ERM 2 - og om få år euroen - er Bulgarien på vej mod tættere bånd til EU.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Bulgarien vil i løbet af det kommende år søge om medlemskab af ERM 2, som er en fastkurspolitik i EU, der begrænser en national valutas udsving i forhold til euroen - og som er forudsætningen for at blive medlem af euroen på sigt.

I øjeblikket er Danmark eneste land, der er medlem af ERM 2 uden at være euroland.

Tidligere har der været flere medlemmer, men de har alle valgt at blive fuldgyldige medlemmer af eurosamarbejdet.

Det er Bulgariens premierminister, Boyko Borissov, som nævner hensigten i forbindelse med en økonomikonference i Sofia torsdag.

For at blive medlem af euroen skal en land have været medlem af ERM 2 i mindst to år.

Bulgarien har sagt, at landet vil søge om optagelse i slutningen af juni, og 'dagen efter' vil landet slutte sig til EU's bankunion.

»Jeg er optimist, og jeg tror, at vi inden for et år kan lykønske hinanden«, siger Borissov.

Bulgarien blev medlem af EU i 2007. Landet opfylder allerede de formelle krav om at blive medlem af valutasamarbejdet.

Den bulgarske valuta har fulgt euroen i årevis, og landet har bevist, at det kan tøjle inflationen. Desuden ligger bulgarerne helt i bund, når det gælder størrelsen på det offentlige forbrug. Der er sorte tal på bunden af budgettet.

Men kritikere fastholder, at EU's fattigste land skal nærme sig de rigere europæiske lande i vest og mere effektivt bekæmpe korruption, før der kan blive tale om et medlemskab af euroen.

ritzau

Annonce

Læs mere