USA's præsident, Donald Trump, er langtfra tilfreds med, at de spørgsmål, som er blevet udleveret til hans advokater, er blevet lækket.
Foto: Evan Vucci/AP

USA's præsident, Donald Trump, er langtfra tilfreds med, at de spørgsmål, som er blevet udleveret til hans advokater, er blevet lækket.

Internationalt

Trump raser: Læk af spørgsmål er »en skændsel«

Donald Trump er grebet til tasterne på Twitter, efter at Robert Muellers spørgsmål til hans advokater er blevet lækket.

Internationalt

USA’s præsident, Donald Trump, skriver tirsdag på Twitter, at det er »en skændsel«, at den lange liste med spørgsmål udformet af den særlige anklager Robert Mueller, er blevet »lækket« til pressen.

The New York Times har offentliggjort de knap 50 spørgsmål, som er blevet sendt til Trumps advokater og blandt andet omhandler, hvad der fik ham til at fyre FBI-direktøren James Comey i maj, samt den formodede kontakt mellem Trumps kampagnehold og Rusland.

»Det er en skændsel, at spørgsmålene om den russiske heksejagt er blevet ’lækket’ til medierne«, skriver Trump i et tweet. »Ingen spørgsmål om aftalt spil. Ah, jeg forstår ... I har en opdigtet, falsk forbrydelse om aftalt spil, som aldrig har fundet sted, og en efterforskning, der er begyndt med ulovligt lækkede, fortrolige oplysninger. Flot!«.

Trump er ikke i søgelyset

I et andet tweet skriver Trump: »Det kan da ikke være andet end vanskeligt at påvirke en efterforskning af en forbrydelse, der aldrig har fundet sted«.

Trump har gentagne gange kaldt Robert Muellers efterforskning for en »heksejagt«, og han insisterer på, at der ikke har været noget aftalt spil mellem hans kampagnehold og Rusland. Trump har i den forbindelse anklaget Comey for at lække fortrolige oplysninger. Mueller blev udpeget til at stå i spidsen for efterforskningen af den amerikanske vicejustitsminister, Rod Rosenstein, efter at Trump fyrede Comey i maj 2017.

Selv om Muellers hold af efterforskere over for Trumps advokater har betonet, at Trump selv ikke er i søgelyset, har efterforskerne været interesserede i at undersøge, om præsidentens handlinger kan ses som et forsøg på at påvirke efterforskningen, og de ønsker derfor at udspørge ham om en række forhold.

Mange af de spørgsmål, som The New York Times har fået udleveret, drejer sig om netop det, at Trump muligvis har forsøgt at påvirke efterforskningen. Der spørges blandt andet ind til hans reaktion på, at justitsminister Jeff Sessions erklærede sig inhabil i Rusland-sagen. Den beslutning har Trump tidligere kritiseret i skarpe vendinger.

Hverken Trumps advokat Jay Sekulow eller advokat for Det Hvide Hus Ty Cobb har ønsket at kommentere lækagen.

Spørgsmålene berører særligt den mulige russiske indblanding i valget, og hvorvidt Trumps hold på nogen måde havde kontakt til Kreml. Et af spørgsmålene går på, hvor meget Trump vidste om sit kampagneholds og ikke mindst kampagnechef Paul Manaforts kontakt til russerne.

Mueller har fremsat adskillige sigtelser mod Manafort, men ingen af sigtelserne hidrører den russiske indblanding i valget i 2016. Manafort selv har benægtet enhver koordinering med Rusland.

Hemmelig forbindelse til Rusland

Muellers spørgsmål hidrører også Trumps virksomheder og hans drøftelser med hans personlige advokat Michael Cohen om en mulig ejendomshandel, som efter sigende skulle være kommet i stand med den russiske regering.

Der spørges blandt andet ind til, hvilke mulige drøftelser Trump har haft angående et »møde med Putin« med henvisning til den russiske præsident. Et andet spørgsmål går på, i hvor stor udstrækning præsident Trump har kendt til svigersønnen Jared Kushners mulige forsøg på at etablere en hemmelig forbindelse til Rusland før Trumps indsættelse.

Spørgsmålene omhandler også Michael Flynn, Trumps tidligere sikkerhedsrådgiver, som tilstod at have løjet for FBI om de samtaler, han havde haft med den russiske ambassadør Sergej Kislijak om sanktionerne mod Rusland. Flynn samarbejder nu med Muellers efterforskere.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Hvad vidste du om de telefonsamtaler, som Flynn havde med den russiske ambassadør Sergej Kislijak i slutningen af december 2016?«, lyder et af spørgsmålene. Et andet går på, om der blev gjort forsøg på at tage kontakt til Flynn omkring »immunitet og en mulig benådning«.

Michael Flynn blev fyret 13. februar 2017, efter at han ifølge Det Hvide Hus havde talt usandt om sin kontakt til russerne forud for Trumps overtagelse af præsidentembedet ved at konstatere, at han ikke havde nævnt noget om sanktioner i samtalerne.

Ifølge James Comeys notater rømmede Trump Det Ovale Værelse dagen efter og opfordrede Comey til at skrinlægge efterforskningen af Flynn.

Oversættelse: Christoffer Østergaard

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    Søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce