Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Venezuela har beslaglagt dele af Kellogg's under krise

Dyb krise og masseflugt fortsætter i Venezuela, hvor der holdes et omstridt præsidentvalg søndag.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Venezuelas regering tog tirsdag kontrollen over dele af en fabrik ejet af Kellogg's i landet.

Det sker, efter at den havde indstillet alle operationer, meddeler det sydamerikanske lands præsident, Nicolas Maduro.

Den amerikanske multinationale virksomhed meddelte tidligere i en erklæring, at den ville indstille alle operationer i Venezuela på grund af landets dybe økonomiske krise.

»Den øjeblikkelige situation og den tiltagende sociale krise i Venezuela får selskabet til at indstille dets operationer i landet«, hed det.

Den venezuelanske regering har tidligere overtaget fabrikker fra andre selskaber, som har forladt landet.

»Hvad gjorde den revolutionære regering? Regeringen gav øjeblikkeligt selskabet til arbejdere, og selskabet producerede sammen med arbejderklassen«, siger Maduro, som forsøger at blive genvalgt ved valget søndag.

Sult og fattigdom er udbredt

Der er udbredt fattigdom og sult i Venezuela, som er udsat fra hård kritik fra de omliggende lande.

Maduro er blevet opfordret til at udskyde søndagens valg. Opfordringen kommer fra Limagruppen, som består af en række sydamerikanske lande. Gruppen ønsker en fredelige løsning på krisen i Venezuela, og den anser valget for at være udemokratisk.

»Limagruppen opfordrer for sidste gang den venezuelanske regering til at indstille valget«, siger Mexicos udenrigsminister, Luis Videgaray, i en erklæring tirsdag.

Præsidentvalget boykottes af Venezuelas opposition.

Perus udenrigsminister, Nestor Popolizio, siger, at der i dag er over 200.000 venezuelanere i Peru. Argentinas udenrigsminister, Jorge Faurie, siger, at der er over 90.000 venezuelanere i Argentina.

I de seneste måneder er et stort antal mennesker flygtet til Brasilien og Colombia fra Venezuela, som er i dyb økonomiske krise trods enorme olieressourcer.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden