Malaysias 92-årige leder benåder sin kronprins

Jeg kan nu trække vejret frit, siger Anwar Ibrahim efter benådning, der kan gøre ham til premierminister.

Internationalt

Politikeren Anwar Ibrahim er blevet løsladt fra et fængsel i Malaysia efter være benådet.

Dermed er vejen banet for, at han kan afløse den nyvalgte premierminister, Mahathir Mohamad, efter dennes overraskende valgsejr i sidste uge.

Anwar afsonede en dom for sodomi. En anklage som han selv og hans tilhængere i årevis har kaldt opdigtet.

Den 70-årige smilede, da han dukkede op i et mørkt jakkesæt foran et stort opløb af journalister.

Han blev hurtigt kørt væk i en bil for at møde kongen, som formelt er den person, som har benådet ham.

»Jeg kan nu trække vejret frit«, sagde Anwar lidt senere.

Her fortalte han også, at han har bilagt sine stridigheder med Mahathir.

Tæt forhold

Det er noget af en kolbøtte, der er sket i politik i Malaysia.

Den nyvalgte 92-årige premierminister Mahathir har i årevis bekæmpet Anwar. Men han har fuldstændig ændret sit syn på sin yngre kollega, der siden 1990'erne har siddet fængslet på forskellige anklager, herunder sodomi.

Under valgkampen lovede Mahathir, at han ville løslade Anwar og gøre ham til premierminister, når han trækker sig tilbage.

Der har i årevis været spekulationer om, at Mahathir selv stod bag opdigtede anklager mod Anwar. Trods det har forholdet mellem de to i mange år været beskrevet som forholdet mellem far og søn.

Mahathir vendte tilbage til politik for at knække sit tidligere partis monopol på magten, og det gav ham en dramatisk sejr ved valget i sidste uge.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

Forsiden

Annonce