Skyderiet på Santa Fe High School i Texas fandt sted lige, da skoledagen var startet. Ti personer har mistet livet, heraf ni elever og en lærer, mens mindst ti er såret. Den formodede gerningsmand er anholdt.
Foto: Michael Ciaglo/AP

Skyderiet på Santa Fe High School i Texas fandt sted lige, da skoledagen var startet. Ti personer har mistet livet, heraf ni elever og en lærer, mens mindst ti er såret. Den formodede gerningsmand er anholdt.

Internationalt

Skoleskyderi i Texas: Ti personer dræbt

Mindst blev ti dræbt og lige så mange såret ved skoleskyderiet i Santa Fe i Texas fredag morgen lokal tid. Politiet har identificeret og sigtet den formodede gerningsmand.

Internationalt

Ti personer er dræbt og lige så mange er sårede i forbindelse med et skoleskyderi fredag på Santa Fe High School i Texas, sydøst for storbyen Houston. Skyderiet fandt sted her til morgen mellem 7.30 og 8 lokal tid.

Det bekræfter Texas guvernør Greg Abbott i en briefing til pressen. Han kalder samtidig angrebet »et af de mest afskyelige angreb, vi har set i texanske skolers historie«.

En person, den formodede gerningsmand, er anholdt og sigtet for angrebet, har guvernøren ligeledes meddelt. Han er angiveligt 17 år og identificeret som værende elev på skolen. Drengen brugte en revolver og et gevær, som han havde taget fra sin far. Det er uklart, om faren var klar over, at sønnen havde taget våbnene.

Ligeledes er en anden person i politiets varetægt, som muligvis har hjulpet den anholdte.

Greg Abbott siger, at den formodede gerningsmand havde planlagt at tage sit eget liv efter handlingen, men han fortalte myndighederne, han ikke havde modet til at begå selvmord.

Den texanske guvernør bekræfter samtidig, at ni af de dræbte er elever, mens det tiende offer er en lærer.

Mindst en af de sårede er politibetjent, siger Mark Henry, der er den højeste dommer i Galveston County, som Santa Fe High School hører under, til det amerikanske medie New York Times.

På Twitter skriver den officielle profil for skoledistriktet i Santa Fe, at der er fundet sprængstof på skolen og i de nærtliggende områder ved skolen. Guvernøren Greg Abbott fortæller, at blandt andet end molotov cocktail og andre sprængstofsgenstande er blevet fundet i den anholdtes hjem.

Så pige blive skudt

En elev på skolen oplyste tidligere til den lokale tv-station KTRK, at hun så gerningsmanden skyde en pige i foden og et andet øjenvidne tilføjer, at brandalarmen gik i gang på skolen omkring klokken 7.45 lokal tid, og at eleverne så forlod deres klasseværelser. Hun siger til tv-stationen, at flere elever mener at have hørt lyden af skud.

Den 18-årige elev Logan Roberds hørte også brandalarmen gå. På vej ud af skolebygningen hørte han to høje brag, som han ikke troede var skud, men at nogen havde ramt en skraldespand i skyndingen. Få øjeblikke senere hørte han så tre tilsvarende brag.

»Det var der, lærerne sagde, vi skulle løbe«, siger Logan Roberds til nyhedsmediet AP.

Eleven Dakota Schrader fortæller også til tv-kanalen CBS News, at hun hørte bragene, mens hun var på vej ud af bygningen.

»Lige så snart alarmen gik, begyndte vi alle bare at løbe udenfor. Lige pludselig kunne man høre tre brag, og så løb jeg bare, så hurtigt jeg kunne til den nærmeste etage, så jeg kunne gemme mig og ringe til min mor«, siger hun.

Det endelige forløb er endnu ikke fastlagt af de amerikanske myndigheder.

Trump: »Det har fundet sted for længe«

Efter de første medier begyndte at rapportere fra Santa Fe, var den amerikanske præsident Donald Trump hurtigt på det sociale medie Twitter, hvor han skrev følgende:

»Skoleskyderi i Texas. De første indberetninger ser ikke gode ud. Gud velsigne alle!«.

Kort efter, på et ikke-relateret pressemøde, sagde præsidenten, at »det her har fundet sted for længe i vores land.«.

»Som vi har gjort i for mange år, i for mange årtier, sørger vi for det frygtelige tab af liv og sender vores støtte og kærlighed til alle, der er berørte af det her frygtindgydende angreb«, sagde Donald Trump blandt andet.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce