Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Kendt russisk journalist dræbt af skud i Ukraine

Den Kreml-kritiske journalist, Arkadij Babtjenko, der havde forladt Rusland, fordi han frygtede for sit liv, er dræbt i sit hjem.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

RETTELSE: Efter offentliggørelsen af denne artikel er det kommet frem, at journalisten ikke var blevet dræbt. Det fingerede drab på Babtjenko blev ifølge de ukrainske myndigheder arrangeret, fordi et virkeligt angreb på journalisten var undervejs.

-----------

Den fremtrædende russiske journalist Arkadij Babtjenko er blevet skudt og dræbt i sit hjem i den ukrainske hovedstad, Kijev. Det oplyser politiet i Kijev.

Babtjenko var en af Ruslands mest kendte krigskorrespondenter og tidligere soldat. Men han havde forladt sit hjemland, fordi han frygtede for sit liv.

Ukrainsk politi oplyser, at Babtjenkos kone fandt ham blødende i deres lejlighed i Kijev og ringede efter en ambulance. Han døde på vej til hospitalet.

Politiet tilføjer, at der er mistanke om, at drabet på Babtjenko var knyttet til hans professionelle aktiviteter.

Journalisten var blandt andet kritisk over for Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Hans kritik af russiske bombardementer i Syrien er også blevet mødt med kraftige reaktioner fra russiske politikere.

Desuden har han betegnet Rusland som en aggressor mod Ukraine.

På spørgsmålet om, hvad politiet mener, der ligger bag drabet, svarer Kijevs politichef, Andrij Krijstjenko, til tv-stationen 112:

»I første omgang hans professionelle aktivitet«.

Fik pris for sin indsats for ytringsfrihed

Ukrainske myndigheder har offentliggjort en tegning af en mand, de mistænker for at være Babtjenkos morder. Tegningen viser en kasketklædt mand med gråt skæg på omkring 40 til 45 år.

Arkadij Babtjenko, som blev 41 år, blev i 2015 hædret med Tucholsky-prisen af den svenske forfatterforening Pen, skriver nyhedsbureauet TT.

Prisen gives til forfattere og journalister, der har ydet en særlig indsats for ytringsfriheden. Tidligere modtagere af prisen tæller blandt andre Svetlana Aleksijevitj og Masha Gessen.

Arkadij Babtjenko er ikke den første journalist, der mister livet i Kijev de seneste år. For to år siden blev en hviderussisk journalist ved navn Pavel Sjeremet dræbt i en bileksplosion.

Sjeremet var kendt for sine kritiske holdninger til sit hjemlands styre og sit venskab med den dræbte russiske oppositionspolitiker Boris Nemtsov.

Ruslands udenrigsministerium har efter mordet på Babtjenko udsendt en meddelelse, hvori de kritiserer, at journalister bliver myrdet uden konsekvenser i Ukraine.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden