0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

»Det kalder jeg permanent adskillelse«: Trump i nyt angreb på indvandrere, mens 2.300 børns skæbne er uvis

Efter at have været under pres for at adskille indvandrerfamilier, går præsident Trump til modangreb.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Evan Vucci/AP
Foto: Evan Vucci/AP

Donald Trump samlede fredag familier, der har slægtninge, som er blevet dræbt af illegale indvandrere. »Det kalder jeg permanent adskillelse«, sagde han.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er fortsat uvist, hvad der skal ske med 2.300 børn, som sammen med deres far og mor ulovligt har krydset grænsen fra Mexico til USA.

Her blev børnene med magt adskilt fra deres forældre af det amerikanske grænsepoliti og anbragt i lejre. Billeder og lydoptagelser har vist, hvor brutalt det gik for sig.

Det var en politik, som præsident Donald Trump tidligere på ugen blev presset til at ændre med et dekret, efter at store dele af USA havde reageret med forfærdelse over myndighedernes optræden.

Ændringen gælder dog kun for nyankomne - ikke for dem, der allerede er i USA. Og Trump har siden igen sluppet håndbremsen.

Han har ikke fremlagt en samlet plan for at genforene børnene med deres forældre, og hans retorik tyder på, at det ikke er noget, han prioriterer.

I stedet samlede han fredag familier, der har slægtninge, som er blevet dræbt af illegale indvandrere.

»Det kalder jeg permanent adskillelse«, sagde han.

Trump giver Demokraterne skylden

Præsidenten mindede om, at demokraterne forsøger at beskytte de kriminelle indvandrere. De spinner 'falske' fortællinger om lidelserne ved den amerikansk-mexicanske grænse.

»Du hører den anden side, men du hører aldrig denne side«, mente Trump.

Ifølge avisen New York Times har Trumps ord skabt stor forvirring i Det Hvide Hus. Her har man svært ved at finde ud af, hvad det er for en politik, der skal følges over for de illegale indvandrerfamilier og deres fjernede børn.

Samtidig har det republikanske flertal i Kongressen måttet udsætte en afstemning om en migrantreform, som kunne gøre reglerne klare: at man ikke må skille børn fra deres far og mor, når de ulovligt krydser grænsen.

Advokater, der arbejder for at genforene de adskilte familier, siger, at de har meget svært ved at navigere i en labyrint af bureaukrati.

»Det er meget svært at genforene børn med deres forældre, fordi disse regeringsorganer ikke er forberedt, og de er heller ikke skabt til at skille familier«, siger Edren Olivares, der er advokat for Texas' Civil Rights Project, til AFP.

Hans organisation repræsenterer 381 migrantforældre, der har fået fjernet deres børn.

Nogle børn er blevet genforenet med deres forældre. Men det er uvist, om det var de 700, der blev fjernet mellem oktober og april, eller om det er de 2300, der blev fjernet, da regeringen indførte sin såkaldte nultolerance over for illegale indvandrere i starten af maj.

ritzau

Læs mere: