0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

    Alt om Valg i Tyskland

»Gå eller dø«: Algeriet efterlader 13.000 migranter i Sahara uden vand og mad

Algeriet sender migranter ud i ørkenen for at stoppe tilstrømning til EU.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jerome Delay/AP
Foto: Jerome Delay/AP

Migranterne overlades til deres egen skæbne uden mad ofg drikke i den varme ørken.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Algeriet har efterladt over 13.000 udviste migranter i Sahara i de seneste 14 måneder. Både børn og gravide kvinder er blevet efterladt i den enorme ørken uden vand og mad.

Nogle er blevet tvunget til at gå i den nådesløse sol, til de er faldet døde om, skriver nyhedsbureauet AP.

De udviste migranter er gået samlet i grupper med hundredvis af mennesker i ørkenen, hvor temperaturen er op til 48 grader.

De fleste er gået mod Niger. De heldige kan nå deres mål ved at passere gennem et 15 kilometer bredt ingenmandsland, hvor de relativt hurtigt kan nå frem til grænselandsbyen Assamaka.

Andre går i dagevis, indtil de bliver fundet og reddet af en FN-patrulje.

Et ukendt antal forsvinder i ørkenen.

Gravid mistede sin søn

Næsten alle de mere end 25 personer, som AP har interviewet, siger, at de har set mennesker dø i ørkenen.

»Kvinder lå døde (...). Andre er meldt savnet, fordi de for vild i ørkenen, siger Janet Kamara, som var gravid, da hun sammen med en gruppe kom til at tilbringe mindst to nætter under åben himmel i ørkenen.

Med en stemme, der virker, som om den er helt uden følelser, siger hun:

»Jeg var gravid. Jeg mistede min søn, siger Kamara, som er fra Liberia.

En anden kvinde, som er først i 20'erne, siger, at hun også gik i fødsel og mistede sit barn i ørkenen.

Algeriets masseudvisninger er taget til siden oktober 2017, da EU lagde øget pres på nordafrikanske lande for at få dem til at gribe ind og stoppe i hvert fald en del af migranttilstrømningen til det europæiske kontinent.

En talsperson for EU-Kommissionen siger, at EU kender til Algeriets handlinger.

ritzau