Kilde: Politiken / Johannes Skov Andersen / AP

Internationalt

Danske brandmænd skal bekæmpe skovbrande i Sverige

27 brandfolk er taget til Sverige for at hjælpe til med at begrænse og slukke de voldsomme brande i naturen.

Internationalt

De danske brandmænd, som er taget til Sverige for at hjælpe med at bekæmpe skovbrande, skal natten til fredag på deres første mission.

Det forventer Martin Vendelbo, der er sektionschef i Beredskabsstyrelsen. Han er til stede i Ljusdal, der ligger nord for Stockholm.

»Vi har aftalt med svenskerne, at vi er klar med et hold – bestående af en leder og seks brandmænd – som kan deltage i en operation i nat. Der skal vi lave standsningslinjer, som forhindrer udbredelse af branden«, siger han.

Med slukningsudstyr og brandkøretøjer skal 27 danske brandmænd i løbet af de kommende tre dage støtte deres svenske kolleger i kampen mod flammerne i Ljusdal Kommune.

Torsdag kort før midnat er lederne fra det danske beredskab ankommet, mens flere danske brandfolk og brandkøretøjer først ankommer efter midnat.

Beredskabsfolkene i Sverige er forholdsvist udkørte, efter at brandmændene i dagevis har forsøgt at slukke skovbrande i flere dele af landet. Derfor hjælper både italienske, norske - og nu danske - kolleger til.

De danske brandmænd vil blive en integreret del af det svenske beredskab, som de vil arbejde side om side med under indsatsen. De skal arbejde for at begrænse og slukke de voldsomme skovbrande.

»Det er begrænsningsopgaver, hvor vi skal holde vegetationen våd, så branden ikke kan brede sig ind i den«.

»Og så kommer der slukningsopgaver, hvor man først går ind med fly og dækker området med store mængder vand. Bagefter går man så ind og slukker det, der er tilbage. Det har man haft stor succes med heroppe«, siger Martin Vendelbo.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden