Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

    Alt om Corona­virus

Thanassis Stavrakis/AP
Foto: Thanassis Stavrakis/AP
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Græsk forsvarsminister ser stærke tegn på ildspåsættelse og afleverer sin opsigelse

Naturbrand uden for Athen med over 80 døde ligner en kriminel handling, siger minister for civilforsvar, der torsdag ønskede at sige sin stilling op. Opsigelsen blev dog ikke modtaget af den græske premierminister.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den græske regering vurderer, at der er »stærke tegn« på, at naturbranden, der tidligere på ugen hærgede nær Athen og som dræbte 83 mennesker, var påsat.

»Vi har stærke indikationer og stærke tegn, der peger i retning af en kriminel handling ved ildspåsættelse. Der opstod mange brande på meget kort tid«, sagde den græske minister for civilforsvaret, Nikos Toskas på et pressemøde torsdag aften.

Ifølge det græske medie Kathimerini refererede han til også til »mistænkelige fund« i byen Mati, men ønskede ikke at uddybe yderligere.

På samme pressemøde fortalte han, at han havde afleveret sin opsigelse til den græske premierminister Alexis Tsipras, som dog ikke accepterede den.

Den voldsomme brand brød ud mandag eftermiddag i Penteli-området nordøst for Athen og blev forværret af kraftig vind.

300 brandfolk og frivillige var torsdag fortsat i gang med at gennemsøge området for eventuelle døde.

Ingen operationelle fejl

Flere borgere har kritiseret, hvordan myndighederne tacklede branden.

Men minister Toskas insisterede på pressemødet torsdag på, at han ikke kunnet identificere »store operationelle fejl« i den måde, branden blev håndteret på.

Der er tale om den værste naturbrand i Grækenland i mange årtier. Dødstallet på 83 ventes fortsat at stige.

En del danske turister befandt sig i området, da branden opstod mandag. Men ingen er kommet til skade, skriver Ritzau.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden