0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Optællingen er i gang efter historisk valg i Zimbabwe

Oppositionsleder Zimbabwes Chamisa mener, at hans parti har klaret sig yderst godt, men landets valgkommission har fortsat ikke offentliggjort nogen tal.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Bram Janssen/AP
Foto: Bram Janssen/AP

Vælgere stod i lange køer ved det første valg siden Robert Mugabes exit.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nelson Chamisa, lederen af oppositionspartiet Bevægelse for Demokratiske Forandringer (MDC) i Zimbabwe, siger tirsdag, at MDC har indsamlet resultater fra flere end 10.000 valgsteder.

De viser, at partiet har klaret sig æsærdeles godt« ved mandagens valg.

»Vi afventer, at Zimbabwes Valgkommission (ZEC) udfører dens forfatningsmæssige pligt og offentliggør folkets valgresultat. Vi er klar til at danne den næste regering«, skriver 40-årige Chamisa på Twitter.

Indtil videre er der dog ingen officielle tal, der understøtter hans påstand.

Da valgstederne lukkede mandag aften klokken syv, gik optællingen af stemmer i gang. Det endelige resultat ventes senest på lørdag.

Præsident- og parlamentsvalget er det første, efter at Zimbabwes leder gennem 37 år, Robert Mugabe, blev afsat af militæret sidste år.

Alt tyder på, at kampen om præsidentposten står mellem 75-årige Emmerson Mnangagwa, der overtog embedet efter Mugabes fald, og Nelson Chamisa.

Flere civile grupper indsamler resultater fra mandagens valghandling parallelt med ZEC. Grupperne har dog ikke lov til at offentliggøre deres resultater før valgkommissionen.

En unavngiven kilde fra en af grupperne siger tirsdag morgen, at det er alt for tidligt at spå om en vinder, men at det er tæt mellem de to førende kandidater.

Emmerson Mnangagwa betragtes som favorit, men de seneste meningsmålinger op til valget har vist tæt løb mellem de to.

Hvis ingen af kandidaterne får mere end 50 procent af stemmerne, skal de to kandidater med flest stemmer ud i en anden valgrunde den 8. september.

I alt kunne 5,6 millioner zimbabwere mandag vælge en ny præsident samt 210 nye medlemmer til landets parlament og flere end 9000 medlemmer af lokale råd.

Ifølge landets valgkommission endte valgdeltagelsen på omkring 75 procent.

ritzau

Læs mere:

<