0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Donald Trump truer med at trække USA ud af WTO

I et interview truer Trump med at trække USA ud af WTO, i samme ombæring afviser han EU's toldforslag.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Andrew Harnik/AP
Foto: Andrew Harnik/AP
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

USA's præsident, Donald Trump, truer med at trække USA ud af verdenshandelsorganisationen WTO.

Det fortæller præsidenten i et interview med nyhedsbureauet Bloomberg News.

»Hvis de ikke opfører sig ordentligt, så vil jeg trække os ud af WTO«, siger Donald Trump i interviewet.

Han har tidligere sagt, at USA har ulemper, fordi landet gennem mange år er blevet behandlet 'meget dårligt' af WTO, og at organet, der er baseret i Genève, skal 'ændre adfærd'.

En amerikansk tilbagetrækning fra WTO vil være et alvorligt slag for det multilaterale handelssystem, der med hjælp fra USA blev lavet efter Anden Verdenskrig, skriver Bloomberg News.

Trump sammenligner EU med Kina

I det samme interview siger præsidenten, at EU's forslag om at fjerne toldsatser på biler importeret fra USA 'ikke er godt nok'.

Tankerne fra EU's handelskommissær, svenske Cecilia Malmström, var ellers, at både USA og EU skal sænke deres toldafgifter på biler til nul.

»Det er ikke godt nok«, siger Donald Trump og fortsætter:

»Deres forbrugervaner er at købe deres biler - ikke at købe vores«.

I samme ombæring sammenligner Trump EU med Kina.

»EU er næsten lige så slem som Kina - bare mindre«, siger han.

Trump og EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, mødtes i juli omkring handelsstridighederne. De to blev enige om at arbejde for mindre told mellem EU og USA.

Aftalen omfattede ikke biler, men Trump lovede dengang, at USA ikke ville indføre særtold på europæiske biler, så længe der blev forhandlet.

Både EU og WTO har tidligere fået kritik fra amerikanske repræsentanter.

Trump har tidligere kritiseret EU's told på amerikanske personbiler, der er større end USA's told på europæiske biler.

Dog har USA 25 procents importtold på den type pickupbiler, der udgør over halvdelen af det amerikanske bilmarked.

Den amerikanske handelsrepræsentant, Robert Lighthizer, har tidligere sagt, at det var en fejl, at man i 2001 optog Kina i WTO.

Han har flere gange efterspurgt, at USA havde en mere aggressiv tilgang til WTO.

ritzau

Annonce

Læs mere