0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Skræmt 71-årig fanget på loftet under orkan: »Jeg har aldrig bedt så meget i mit liv. Jeg sværger. Jeg bad nonstop«

Stormen Florence har kostet mindst 11 livet i USA.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Gray Whitley/AP
Foto: Gray Whitley/AP
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Yderligere tre personer har mistet livet som følge af den tropiske storm Florence, der hærger flere stater i USA.

Det oplyser myndighederne.

Det bringer det samlede dødstal op på 11.

En 81-årig mand er bekræftet død, efter han lørdag faldt og slog hovedet, da han var i færd med at pakke sine ting for at evakuere fra byen Wayne.

Samme dag omkom et ægtepar i en husbrand, der opstod i forbindelse med stormen. Også en 61-årig kvinde, hvis bil ramte et stort træ, der var faldet ned på motorvejen, mistede livet.

Et ældre ægtepar var fanget på loftet i deres hus i byen New Bern i North Carolina i 17 timer, før de blev reddet i sikkerhed. I mellemtiden var huset blevet fyldt med vand.

»Jeg siger dig. Da vi var oppe på loftet, og vinden kom, begyndte jeg bare at bede. Jeg har aldrig bedt så meget i mit liv. Jeg sværger. Jeg bad nonstop«, fortæller 71-årige Patricia Dixon.

»Vinden hamrede mod vores hus, og jeg tænkte bare, at hvis taget røg af, så ville det være ude med os.

Store vandmængder bliver endnu større

Flere steder er der faldet over 60 centimeter regn. Meteorologerne mener, at der kan komme yderligere cirka 45 centimeter i løbet af weekenden.

Florence er aftaget betydeligt, og uvejret bevæger sig sent lørdag dansk tid med en hastighed af blot nogle få kilometer i timen. Det betyder, at de tunge skyer smider en meget stor mængde nedbør over det samme område.

Og ifølge guvernør i delstaten North Carolina, Roy Cooper, ser det ikke ud til, at vandet vil stoppe med at stige de kommende dage.

»Jeg kan ikke sige det tydeligt nok: Vandet stiger, og hvis man ikke passer på, sætter man livet på spil, siger guvernøren.

USA's vejrcenter advarer desuden mod, at stormen kan sætte gang i tornadoer.

USA's præsident, Donald Trump, udsendte lørdag en katastrofeerklæring for North Carolina. Den betyder, at flere vil få mulighed for at modtage økonomisk nødhjælp fra Washington.

ritzau

Læs mere: