0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Ti personer fra to familier blev dræbt, da deres huse blev taget af et jordskred

Kraftig tyfon i Filippinerne koster mindst 28 mennesker livet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Aaron Favila/AP
Foto: Aaron Favila/AP
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mindst 28 mennesker har mistet livet i forbindelse med den kraftige tyfon Mangkhut, der hærger i det nordlige Filippinerne.

Det bekræfter myndighederne søndag morgen dansk tid.

Lørdag var det officielle dødstal 12.

Mindst to børn, heraf et spædbarn, er blandt de dræbte.

20 af de omkomne opholdt sig i den nordlige region Cordillera. Her blev en familie på seks dræbt, da deres hus i byen Baguio blev taget med af et jordskred.

Det samme skete for en familie i provinsen Nueva Vizcaya. Her mistede fire mennesker livet.

I byen Baguio er huse kollapset og flere veje blokeret på grund af jordskred.

Millioner er uden strøm

Der befinder sig cirka fem millioner mennesker i det orkanbælte, der løber gennem den nordlige del af landets hovedø, Luzon. Størstedelen er fortsat uden elektricitet.

Katastrofemyndighederne i landet anslår, at op mod 800.000 vil blive evakueret. Flere end 100.000 mennesker havde allerede forladt deres hjem for at søge i sikkerhed, inden tyfonen ramte.

Tyfonen blev registreret som en storm i kategori 5, da den ramte land. Det er det højeste niveau på skalaen. Den er siden blev nedgraderet til en kategori 4.

Den blev målt til 170 kilometer i middelvinden. Men der kom vindstød på op til 260 kilometer i timen. Ifølge et center for tyfonvarslinger, der ligger i Hawaii, er der tale om en supertyfon.

Myndighederne forsøger fortsat at få et første overblik over, hvor store skader Mangkhut har forvoldt. Den ramte blandt andet et vigtigt landbrugsområde i provinsen Cagayan.

Søndag vil landets præsident, Rodrigo Duterte, besøge de nordlige provinser, hvor uvejret har været værst.

Mangkhut har nu retning mod Kina og Hongkong.

ritzau

Læs mere: