Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Trump frigiver agenters sms-beskeder fra Rusland-granskning

Partifælle hylder Trump for at offentliggøre hemmelige dokumenter, mens modstander kalder det »magtmisbrug«.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hidtil hemmeligstemplede dokumenter om efterforskningen af Ruslands mulige indblanding i det amerikanske valg i 2016 bliver nu frigivet til offentliggørelse.

Det har USA's præsident, Donald Trump, helt ekstraordinært besluttet, oplyser Det Hvide Hus i en pressemeddelelse.

Dokumenterne indeholder blandt andet ransagningskendelser og tekstbeskeder fra den tidligere direktør for forbundspolitiet (FBI) James Comey såvel som andre topmedarbejdere i justitsministeriet og FBI, som Trump tidligere har angrebet via Twitter.

Ifølge talskvinde for Det Hvide Hus Sarah Sanders har præsidenten blandt andet bedt justitsministeriet frigive oplysningerne til offentliggørelse 'efter opfordringer fra adskillige medlemmer af Kongressen og for gennemsigtighedens skyld'.

Af pressemeddelelsen fremgår det, at Trump har krævet tekstbeskeder skrevet af og til mindst fem tidligere ansatte i FBI, herunder James Comey, Andrew McGabe, Lisa Page og den tidligere agent Peter Strzok, frigivet.

Medlem af Repræsentanternes Hus Mark Meadows er en af de republikanere, der har presset på for offentliggørelsen.

En 'heksejagt'

Han og andre republikanere beskylder højtstående medarbejdere i FBI, som skulle være modstandere af præsidenten, for at forsøge at smudse Trump til i forbindelse med efterforskningen.

Meadows mener derfor også, at Trumps beslutning er 'en sejr' for det amerikanske folk.

»Gennemsigtigheden vinder. Det her er absolut den rigtige beslutning af præsidenten«, skriver han på Twitter.

Han mener, at beslutningen giver det amerikanske folk mulighed for selv at vurdere, 'hvad der sker på det højeste niveau i FBI og justitsministeriet'.

Omvendt kalder demokraten Adam Schiff Trumps indblanding for 'et klart udtryk for magtmisbrug'.

Specialanklager Robert Mueller er udpeget til at stå i spidsen for en undersøgelse, der skal opklare, hvorvidt medlemmer af Trumps kampagnestab har samarbejdet med russiske agenter under valgkampen i 2016.

Præsident Trump har ofte langet ud efter Muellers efterforskning, som han har kaldt 'en illegal undersøgelse' og 'en heksejagt'.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden