Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Bevæbnede mænd dræber 25 ved en militærparade i Iran

25 er dræbt ved et sunnimuslimsk angreb på militærparade i Iran på årsdag for krig mod Irak, siger medier.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Irans statslige tv rapporterer, at bevæbnede mænd har angrebet en militær parade i den sydvestlige by Ahvaz, hvor mange meldes dræbt og såret.

Tv rapporterer, at angrebet er blevet udført af 'Takifiri-militsmænd' - en betegnelse, der tidligere har henvist til Islamisk Stat.

Det officielle iranske nyhedsbureau Iran skriver, at mindst 25 medlemmer af Irans Revolutionsgarde er blevet dræbt ved angrebet.

Over en snes personer er tidligere blevet meldt såret ved angrebet.

Markering af krig

Det statslige tv viste optagelser fra angrebet, umiddelbart efter de første skud blev affyret. Optagelserne viste førstehjælpsfolk ile hen til sårede, der lå på jorden.

Andre optagelser viste folk fra sikkerhedsstyrkerne råbe til hinanden foran tilskuertribunen.

Lørdagens militærparade fandt sted i forbindelse med markeringen af dagen for begyndelsen på krigen mellem Iran og Irak den 22. september 1980.

Angrebet kommer, efter Islamisk Stat den 7. juni 2017 angreb parlamentet i Teheran og den krypt, der indeholder ayatollah Ruhollah Khomeinis grav.

Dette angreb, hvor 18 blev dræbt og 50 blev såret, har hidtil været det eneste udført af sunnimuslimer i Iran.

Iran er dybt involveret i krigene i Irak og Syrien.

Angrebet i Teheran sidste år varede omkring fem timer. Derefter var alle angrebsmænd dræbt.

Jihadister fra det sunnimuslimske Islamisk Stat anser de shiamuslimske iranere for at være frafaldne, og de fordømmer, at Iran har været involveret i krigen mod Islamisk Stat i både Syrien og Irak.

Iranske ledere har nedtonet det angreb, der fandt sted sidste sommer.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden