0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Mehdi Pedramkhoo/AP
Foto: Mehdi Pedramkhoo/AP

Et medlem af Irans revolutionsgarde bringer et barn i sikkerhed efter gårsdagens terrorangreb i byen Ahvaz. (AP Photo/Mehr News Agency, Mehdi Pedramkhoo)

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Anders Samuelsen efter terrorangreb: Hvis det viser sig, at de ansvarlige har forbindelser til Danmark, så skal det naturligvis have konsekvenser

Danmark har indvilget i at dele information om personer tilknyttet en bestemt gruppe, siger iransk talsmand.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hvis de gerningsmænd, der lørdag stod bag et dødeligt angreb under en militærparade i Iran, har forbindelse til Danmark, får det konsekvenser.

Det slår Danmarks udenrigsminister, Anders Samuelsen (LA), søndag fast i en mail til Ritzau.

»Iranerne hævder, at de ansvarlige for terrorangrebet skulle have aktive medlemmer i andre lande, blandt andet Danmark«.

»Hvis det viser sig, at de ansvarlige har forbindelser til Danmark, så skal det naturligvis have konsekvenser«, skriver han.

Hvilke konsekvenser, der i givet fald bliver tale om, uddyber ministeren ikke.

25 mistede livet

Organisationen al-Ahvaziya, som Iran betragter som en terrorgruppe, har taget ansvar for lørdagens angreb, hvor mindst 25 mennesker mistede livet.

Det skete, da bevæbnede mænd gik til angreb under en militærparade.

Paraden, der fandt sted i byen Ahvaz i det sydvestlige Iran, skulle markere dagen for begyndelsen på krigen mellem Iran og Irak i 1980.

Der bor medlemmer af gruppen al-Ahvaziya i flere europæiske lande, herunder i Danmark og Holland, skriver den iranske avis Tehran Times.

Iran har dermed anklaget landene for at huse iranske oppositionsgrupper.

Derfor var ambassadører for de to lande lørdag aften indkaldt til møde i det iranske udenrigsministerium.

Her gjorde Iran det ifølge avisen tydeligt, at landet forventer, at de to europæiske lande udleverer 'kriminelle gerningsmænd' med forbindelse til angrebet.

»Iran har tidligere advaret om disse personers ophold i landene og har opfordret til anholdelse og retsforfølgning, siger talsmand for det iranske styre«, Bahram Qassemi.

Ifølge ham har ambassadørerne sagt, at deres regeringer er klar til at dele enhver information om personerne.

»Det er ikke acceptabelt, at disse grupper ikke betragtes som terrororganisationer af EU, så længe de ikke begår terrorangreb i Europa«, siger Bahram Qassemi.

Det danske udenrigsministerium bekræfter over for Ritzau, at den danske ambassadør i Iran, Danny Annan, lørdag klokken 20.30 lokal tid mødtes med det iranske styre.

»Han var til møde, og emnet var terrorangrebet, der fandt sted lørdag, siger en pressemedarbejder i ministeriet.

Hvad den præcise dagsorden var, eller hvad Danmark gør fremadrettet i sagen, ønsker ministeriet ikke at sige noget om.

Den danske udenrigsminister fordømmer i sin mail alle terrorangreb.

»Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Danmark fordømmer terrorangreb, uanset hvor de finder sted i verden. Det er særligt forfærdeligt, når det, som gårsdagens angreb i Iran, også går ud over børn«, skriver han.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?