0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Maldivernes regering anerkender sejr til oppositionen

Et foreløbigt valgresultat viser klar sejr til oppositionens kandidat, Ibrahim Mohamed Solih.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Maldivernes regering anerkender, at oppositionen har vundet præsidentvalget i østaten, skriver AP.

Et foreløbigt tal fra valgkommissionen viser, at oppositionens kandidat, Ibrahim Mohamed Solih, vinder valget med 134.616 stemmer mod 96.132 stemmer til den siddende præsident, Yameen Abdul Gayoom.

Yameen har også selv erkendt sit nederlag.

»Jeg ved, at jeg er nødt til at træde tilbage nu«, siger han til det statslige tv.

Ifølge valgkommissionen var der en valgdeltagelse på 89,2 procent.

Der var adskillige rapporter om valgsvindel på valgdagen.

Solihs sejr er en overraskelse, da de fleste havde ventet omfattende valgsvindel til fordel for Yameen, som siden valget i 2013 har slået ned på næsten al opposition med fængslinger.

Solihs tilhænger fejrer sejren til oppositionen i gaderne, hvor mange omfavner hinanden i glæde og vinker med maldiviske flag.

Den 56-årige Solih er en demokratisk aktivist, som i årtier har kæmpet mod det autokratiske styre.

Han er tidligere flertalsleder i parlamentet. Han blev præsidentkandidat, da flere mere populære kandidater blev fængslet eller tvunget i eksil af Yameens regering.

13 års fængsel for terroranklager

Republikken Maldiverne i Det Indiske Ocean, der er bedst kendt som et luksuriøst feriemål med paradisiske øer og smukke feriehoteller, har en overvejende muslimsk befolkning.

Øgruppen er stærkt præget af tiltagende rivalisering mellem Indien og Kina, hvor inderne har været de traditionelle partnere.

Men Kina er gået stærkt ind og støtter Yameens projekter med ny infrastruktur, hvilket har øget Vestens bekymring over Kinas voksende indflydelse og magtudøvelse.

Over en kvart million mennesker kunne stemme i omkring 400 valglokaler ved søndagens valg, hvor den 59-årige Yameen håbede at få forlænget sin regeringsperiode med yderligere fem år.

I 2015 blev Maldivernes tidligere præsident, Mohamed Nasheed, idømt 13 års fængsel for terroranklager, som organisationen Amnesty International betegner som politisk motiverede.

Året efter fik han lov at rejse til Storbritannien for at modtage lægebehandling, og han har nu fået asyl i landet.

Det var Nasheed, der under klimatopmødet i København i 2009 formåede at sætte det lavtliggende Maldiverne øverst på klimadagsordenen.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden