Folkeafstemning om landenavn slår fejl i Makedonien

Over 90 procent stemmer for nyt navn til Makedonien, viser delvis optælling. For få deltager i folkeafstemning

Internationalt

Under halvdelen af vælgerne mødte op og stemte ved en folkeafstemning om at ændre Makedoniens navn. Dermed er afstemningen ikke gyldig.

Det siger lederen af valgkommissionen, Oliver Serkoski.

»Ved denne folkeafstemning er det klart, at der ikke er truffet en beslutning«, siger han ifølge Reuters.

Det var en fremtidig tilknytning til EU og Nato, der var på spil ved søndagens folkeafstemning.

Kun lidt over hver tredje vælger mødte op for at stemme.

Stemmeoptællingen viser ellers, at over 90 procent af dem, der stemte, støttede, at landet skulle ændre navn til Republikken Nordmakedonien.

Premierminister Zoran Zaevs provestlige regering havde appelleret stærkt til befolkningen om at støtte navneændringen, der var aftalt med Grækenland.

Resultatet er et stort nederlag for regeringen. Folkeafstemningen var ikke bindende.

Zaev siger i en kommentar, at resultatet ikke får ham til at ændre plan.

»Jeg er fast besluttet på at føre Makedonien ind i Den Europæiske Union og Nato«.

Nationalister, herunder præsident Gjorge Ivanov fra det nationalistiske parti VMRO-DPMNE, anbefalede en boykot.

Grækenland har siden 1991 modsat sig, at den tidligere jugoslaviske republik kunne kalde sig Makedonien. Der findes en græsk provins af samme navn.

Grækenland har frygtet, at republikken Makedonien med 2,1 millioner indbyggere ville gøre krav på den græske provins, hvis republikken fik lov til at hedde Makedonien.

Grækenland blokerede for, at Makedonien kunne søge optagelse i EU og Nato. Men med navnet Republikken Nordmakedonien kunne sagen have været løst ifølge den græske regering.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce