Kun Senatet får lov til at læse FBI-rapport om sexanklagede Kavanaugh

Offentligheden får ikke mulighed for at læse FBI's rapport om påståede sexanklager mod Brett Kavanaugh.

Internationalt

Forbundspolitiets (FBI) efterforskning af de påståede seksuelle overgreb begået af højesteretsnominerede Brett Kavanaugh vil udelukkende blive offentliggjort for medlemmer af Senatet.

Det oplyser flertalslederen i Senatet, Mitch McConnell, natten til onsdag dansk tid. Det skriver CNN.

»Vi vil snart modtage FBI's rapport. Den vil blive gjort tilgængelig for alle senatorer, og kun senatorerne vil få tilladelse til at læse den. Det er sådan, disse rapporter altid blive håndteret, siger Mitch McConnell.

Dermed får offentligheden ikke mulighed for at læse FBI's rapport.

Christine Blasey Ford hævder, at Brett Kavanaugh forgreb sig på hende under en high school-fest i Maryland i begyndelsen af 1980'erne. På det tidspunkt var hun 15 år, og han var 17.

Det er de beskyldninger, som FBI har fået en uge til at efterforske.

Brett Kavanaugh har gentagne gange afvist anklagerne.

ritzau

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden