Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Foto: Rogelio V. Solis/AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Breve sendt til USA's forsvarsminister og flådechef er testet positive for dødelig gift: Også brev sendt til Trump er mistænkt for at indeholde ricin

Breve sendt til Pentagon mandag indeholdt ricin. Nu efterforskes et tredje brev sendt til Det Hvide Hus.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

To breve sendt til Pentagon mandag er blevet testet positive for at indeholde den dødelige gift ricin.

Det oplyser en unavngiven kilde fra forsvarsministeriet overfor CNN.

Brevene var adresseret USA's forsvarsminister, Jim Mattis, og øverstkommanderende for den amerikanske flåde admiral Jon Richardson.

Amerikanske myndigheder mistænker, at et tredje brev sendt til USA's præsident, Donald Trump, mandag også indeholdt ricin.

Det bekræfter USA's sikkerhedstjeneste Secret Service, skriver CNN.

»Secret Service kan bekræfte at have modtaget en mistænkelig konvolut sendt til præsidenten 1. oktober. Konvolutten nåede aldrig frem til Det Hvide Hus«, oplyser en unavngiven talsmand for sikkerhedstjenesten.

Heller ikke de to breve sendt til Pentagon nåede indenfor murerne. Afdelingen, der står for at modtage og viderebringe al post til ansatte i Pentagon, ligger nemlig i en separat bygning. Det oplyser talsmand for Pentagon Rob Manning.

Forbundspolitiet (FBI) oplyser, at de 'mistænkelige' breve bliver undersøgt nærmere.

»Kuverterne bliver i øjeblikket undersøgt på alle leder og kanter. Så længe undersøgelserne pågår, har vi ingen yderligere kommentarer«, skriver FBI i en pressemeddelelse ifølge CNN.

Hverken Det Hvide Hus eller præsident Donald Trump har kommenteret sagen.

Stoffet ricin er et protein, som produceres af en plante, der kaldes kristpalme eller castorbønne. Proteinet er meget giftigt. Det antages at være dobbelt så giftigt som kobraslangens gift og 6000 gange stærkere end blåsyre.

0,2 milligram er en dødelig dosis, og der findes ingen modgift.

Ricin har været brugt ved likvideringer, og stoffet skulle være på listen over potentielle terrorredskaber på linje med miltbrand.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden