0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Mand i 20'erne anholdt i Tyskland efter journalistdrab

Endnu en person er blevet anholdt i sagen om et brutalt drab på en kvindelig tv-vært i Bulgarien.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tysk politi har anholdt en mand, der sættes i forbindelse med drabet på den bulgarske journalist Viktoria Marinova.

Det skriver den bulgarske avis 168 Chasa ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

Den mistænkte er en mand i 20'erne. Han skal angiveligt have rejst fra Bulgarien til Tyskland, hvor hans mor bor, søndag.

Dagen før blev liget af den 30-årige journalist fundet i en park i hendes hjemby Ruse i det nordlige Bulgarien. Marinova var blevet voldtaget, før hun blev dræbt af slag i hovedet og kvælning.

Tirsdag blev en rumænsk statsborger, der blev sat i forbindelse med drabet, anholdt i Bulgarien. Han blev løsladt senere samme dag og vil ikke blive sigtet i sagen, fortalte politiet efterfølgende.

»Vores arbejde fortsætter. I øjeblikket er der ingen fakta eller omstændigheder, vi kan oplyse om«, lød det tirsdag fra Teodor Atanasov, talsmand for bulgarsk politi.

Tredje journalist dræbt på et år

Viktoria Marinova arbejdede som undersøgende journalist på en lokal tv-station. Den seneste tid havde hun dækket en sag om mulig korruption i Europa-Parlamentet.

Hun er den tredje journalist, der er blevet dræbt i et EU-land det seneste år, og EU-Kommissionen har krævet hurtig handling fra de bulgarske myndigheder.

»Kommissionen forventer, at de ansvarlige myndigheder foretager en hurtig og grundig undersøgelse. De ansvarlige for drabet skal retsforfølges. Vi skal sørge for, at journalister overalt er i sikkerhed«, sagde en talsperson for EU-Kommissionen tidligere på ugen.

Bulgarsk politi oplyser, at de undersøger alle mulige scenarier. Heriblandt også et muligt link mellem drabet og Marinovas virke.

Landets indenrigsminister, Mladen Marinov, afviser dog, at drabet skyldes journalistens arbejde.

Viktoria Marinova efterlader sig et lille barn.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere