Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Andrew Brunson i hvid skjote sammen med sin hustru, Norine Brunson, i lufthavnen inden afgangen mod først Tyskland og siden USA.
Foto: Emre Tazegul/AP

Andrew Brunson i hvid skjote sammen med sin hustru, Norine Brunson, i lufthavnen inden afgangen mod først Tyskland og siden USA.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Amerikansk præst løsladt i Tyrkiet skal mødes med Trump

Trump afviser, at USA og Tyrkiet har indgået en hemmelig aftale til gengæld for Andrew Brunsons løsladelse.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den amerikanske præst Andrew Brunson, som fredag blev løsladt efter to år i fængsel og husarrest i Tyrkiet, skal efter planen mødes med præsident Donald Trump i Det Hvide Hus lørdag.

Det fortæller Trump til journalister under et vælgermøde i Cincinatti fredag.

»Glædelige nyheder, præst Brunson er i luften«, siger han.

»Han kommer på besøg i Det Ovale Værelse. Det bliver højst sandsynligt lørdag«, tilføjer præsidenten.

Andrew Brunson gik fredag aften om bord på et amerikansk militærfly i Izmir med kurs mod den amerikanske base Ramstein i Tyskland. Derfra flyver han videre til USA.

Sagen om Andrew Brunson har bragt USA og Tyrkiet på kollisionskurs.

Den 50-årige amerikanske præst blev ved en domstol i den tyrkiske by Aligaga fredag fundet skyldig i terror. Han blev idømt godt tre års fængsel, men fik alligevel lov til at forlade Tyrkiet og slippe for yderligere afsoning.

Brunson var anklaget for at støtte de kræfter i Tyrkiet, der stod bag et fejlslagent kupforsøg mod præsident Recep Tayyip Erdogan i juli 2016. Domstolen tog dog hensyn til hans gode opførsel, og til at han allerede har siddet i husarrest i mere end to år.

Mange tusinde anholdt

Den 50-årige præst fra North Carolina var en af flere tusind personer, der blev anholdt i Tyrkiet efter det fejlslagne militærkup.

Præsten mistænkes af Tyrkiet for at støtte den eksilerede muslimske lærde Fethullah Gülen, der i dag bor i USA. De tyrkiske myndigheder har også anklaget Brunson for at have forbindelser til den forbudte kurdiske gruppe PKK.

I arbejdet med at få Brunson løsladt har præsident Trumps administration indført højere told på blandt andet aluminium og stål fra Tyrkiet samt sanktioneret to højtstående ministre.

Donald Trump afviser rapporter fra NBC News om, at han skulle have indvilget i at lette presset på Tyrkiet til gengæld for Brunsons løsladelse.

»Vi talte med Tyrkiet og gik gennem systemet. Der var ikke nogen aftale«, siger præsidenten.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden