Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Saudi-Arabien vil efterforske Khashoggi-sagen med Tyrkiet

Saudi-Arabiens kronprins talte i weekenden med Tyrkiets præsident om journalist Jamal Khashoggis forsvinden.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

For første gang siden journalisten Jamal Khashoggi forsvandt 2. oktober, har Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, og Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman, diskuteret sagen med hinanden.

Det gjorde de i en telefonsamtale i weekenden, skriver nyhedsbureauet AFP.

I samtalen lod Salman præsidenten forstå, at han gerne ser, at de to lande 'går sammen om at efterforske sagen'.

Saudi-Arabiens udenrigsministerium oplyser, at kronprinsen fik bekræftet kongedømmets 'stærke' forhold til Tyrkiet i telefonsamtalen.

»Kronprinsen ringede til præsident Erdogan for at takke ham for at tage imod forslaget om at etablere en fælles arbejdsgruppe, der skal undersøge og diskutere den saudiarabiske borger Jamal Khashoggis forsvinden«, skriver ministeriet.

Forlovet ventede ved konsulat

Journalisten Jamal Khashoggi har været savnet, siden han tidligere på måneden besøgte det saudiarabiske konsulat i Tyrkiet for at få ordnet nogle dokumenter i forbindelse med sit forestående bryllup.

Khashoggis forlovede ventede foran konsulatet i 11 timer, men han kom aldrig ud igen, har hun tidligere oplyst.

Khashoggi har skrevet kritisk om Saudi-Arabiens politik i blandt andet The Washington Post og i arabiske medier. Han har de seneste år levet i eksil i Washington i USA af frygt for forfølgelse.

De tyrkiske myndigheder frygter, at han er blevet dræbt på konsulatet i den tyrkiske storby Istanbul. Myndighederne vurderer, at drabet var planlagt af Saudi-Arabien, og at liget efterfølgende er blevet fjernet fra konsulatet.

Erdogan, har forlangt, at Saudi-Arabien fremlægger beviser for, at Jamal Khashoggi forlod konsulatet.

Saudi-Arabien afviser alle anklager.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden