Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

»Vi har vedtaget et budget, som overholder vore ønsker, mens de offentlige udgifter holdes under kontrol«, siger Italiens premierminister  Giuseppe Conte.
(Giuseppe Lami/ANSA via AP)
Foto: Giuseppe Lami/AP

»Vi har vedtaget et budget, som overholder vore ønsker, mens de offentlige udgifter holdes under kontrol«, siger Italiens premierminister Giuseppe Conte. (Giuseppe Lami/ANSA via AP)

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Italien trodser EU: Sender omstridt budget til Bruxelles

Italiens regering vil nedsætte pensionsalderen og øge dets statslige underskud. Det er stik i mod EU's regler.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Italiens regering har ifølge Reuters underskrevet et omstridt budget for 2019.

I budgettet vil udgifterne til velfærd blive forhøjet, pensionsalderen nedsættes og dets statslige underskud øges stik i mod EU's regler og imod de ønsker, der blevet formuleret af Bruxelles.

Den italienske premierminister, Giuseppe Conte, siger, at budgetforslaget er blevet sendt til EU-Kommissionen i Bruxelles.

»Vi har vedtaget et budget, som overholder vore ønsker, mens de offentlige udgifter holdes under kontrol«, siger Conte om udspillet, der skal godkendes i parlamentet inden nytår.

Budgettet, der bliver stærkt kritiseret i EU, omfatter en lempelse af en tidligere pensionsreform, der indebar, at mange italienere skulle blive på arbejdsmarkedet til de var omkring 67 år.

Men nye regler betyder, at en del nu vil kunne på pension flere år tidligere. Denne ændring menes at koste staten over syv milliarder euro - over 52 milliarder kroner.

Fattige, arbejdsløse italienere og pensionister vil kunne hæve op til 780 euro månedligt - over 5800 kroner - for at hjælpe dem ud af fattigdom.

Dertil komme lempelser af reglerne for gæld til skattemyndighederne, hvilket også er en betydelig ny byrde for det offentlige.

På de finansielle markeder reagerede investorerne roligt på budgetudspillet, men de øvrige EU-lande udtrykker dyb bekymring over, at det italienske budgetudspil øger landetes budgetunderskud til 2,4 procent af landets bruttonationalprodukt.

Den italienske økonomiminister, Giovanni Tria, siger, dette budget 'vil ikke få Europa til at falde fra hinanden.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden