Russian President Vladimir Putin i Sotji. Sputnik/Alexei Druzhinin/Kremlin via REUTERS
Foto: Sputnik/Ritzau Scanpix

Russian President Vladimir Putin i Sotji. Sputnik/Alexei Druzhinin/Kremlin via REUTERS

Internationalt

Putin: Islamisk Stat har taget knap 700 gidsler i Syrien

IS-medlemmer skal have taget gidsler fra en flygtningelejr i Syrien. Blandt dem er angiveligt vesterlændinge.

Internationalt

Militante medlemmer af Islamisk Stat har taget næsten 700 gidsler i en del af Syrien, der kontrolleres af amerikanskstøttede styrker.

Det siger den russiske præsident, Vladimir Putin.

Ifølge ham har Islamisk Stat henrettet nogle af gidslerne og truer med at dræbe flere.

Putin tilføjer, at der er flere amerikanske og europæiske statsborgere blandt de mange gidsler.

Han hævder, at den militante bevægelse er ved at udvide sin tilstedeværelse på et område langs med floden Eufrat, som er kontrolleret af USA og amerikanskstøttede styrker.

Den russiske præsident, der fremlagde oplysningerne ved et møde i badebyen Sotji, oplyser ikke, hvad gidseltagernes krav er.

En militær diplomatisk kilde sagde onsdag til det russiske nyhedsbureau Tass, at de militante havde angrebet en flygtningelejr i det amerikansk kontrollerede område i Deir al-Zor regionen.

»De tog gidsler og transporterede omkring 130 arabiske familier til byen Hajin, som er under deres kontrol«, siger den militære kilde.

Det skal angiveligt være sket lørdag.

Oplysningerne er ikke bekræftet fra amerikansk eller anden side.

Ifølge Tass er gidseltagernes krav, at De Syriske Demokratiske Styrker (SDF), der kæmper på samme side som den amerikanskledede koalition, frigiver de medlemmer af Islamisk Stat, som SDF har taget til fange.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce