EU-Domstolen går imod Polen i dommeropgør

Polen skal indstille omstridte pensioneringer af dommere, siger EU-Domstolen i Luxembourg i dom.

Internationalt

Polen skal øjeblikkelig indstille landets omstridte pensionering af dommere, fremgår det af en afgørelse fra EU-Domstolen i Luxembourg.

Det er EU-Kommissionen, som har indbragt sagen om Polens omstridte retsreformer for EU-Domstolen. En lang række EU-lande har udtrykt opbakning til, at Polen må rette ind.

En reform af Polens højesteret er ifølge kommissionen i strid med princippet om domstolenes uafhængighed. Polen har med en lov, der trådte i kraft 3. april 2018, sænket pensionsalderen for højesteretsdommere fra 70 år til 65 år.

Dermed sker der en betydelig udskiftning af dommerstanden. 27 af domstolens 72 dommere vil ifølge kommissionen være omfattet af tvangspensioneringen.

Loven giver mulighed for at søge om dispensation til yderligere tre års virke. Men den skal gives af landets præsident. Bekymringen går på, at landets politikere blander sig i domstolens virke.

20 dommere tvunget på pension

EU-Kommissionen gik til domstolen i slutningen af september og krævede en hurtig sagsbehandling.

Polen har tvunget over 20 dommere på pension.

Lov- og Retfærdighedspartiet (PiS), der sidder på magten i Polen, har igangsat reformen under løfter om at rense retten for korrupte dommere.

Men oppositionen i Polen siger, at der er tale om en politisk udrensning, der har som mål at fjerne dommere, man ikke bryder sig om.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce