Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

    Tyrkiske anklagere har fredag afhørt 15 medarbejdere på Saudi-Arabiens konsulat i Istanbul.
Teknikere, bogholdere, konsulens chauffør og flere andre ansatte er blevet spurgt ind til sagen om den forsvundne journalist Jamal Khashoggi, oplyser kilder til det tyrkiske nyhedsbureau Anadolu. (AP Photo/Lefteris Pitarakis)
Foto: Lefteris Pitarakis/AP

Tyrkiske anklagere har fredag afhørt 15 medarbejdere på Saudi-Arabiens konsulat i Istanbul. Teknikere, bogholdere, konsulens chauffør og flere andre ansatte er blevet spurgt ind til sagen om den forsvundne journalist Jamal Khashoggi, oplyser kilder til det tyrkiske nyhedsbureau Anadolu. (AP Photo/Lefteris Pitarakis)

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jagt på forsvundet journalist intensiveres: Tyrkiske anklagere afhører ansatte på saudisk konsulat

Politiet fokuserer på to biler, der forlod konsulatet den 2. oktober, samme dag som Khashoggi gik ind på konsulatet og tilsyneladende ikke kom ud igen.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tyrkiske anklagere har fredag afhørt 15 medarbejdere på Saudi-Arabiens konsulat i Istanbul.

Teknikere, bogholdere, konsulens chauffør og flere andre ansatte er blevet spurgt ind til sagen om den forsvundne journalist Jamal Khashoggi, oplyser kilder til det tyrkiske nyhedsbureau Anadolu.

En bil kørte fra konsulatet med flere passagerer om bord, skriver flere medier på stedet.

Det er uklart, om det var de ansatte, der blev kørt til afhøring på chefanklagerens kontor.

Flere tyrkiske aviser har viderebragt forlydender om, at Khashoggi blev udsat for tortur og derpå dræbt inde i konsulatbygningen. Men tyrkisk politi og anklagemyndighed har endnu ikke offentliggjort detaljer fra efterforskningen.

Samtidig efterforsker tyrkisk politi, om liget af Khashoggi er blevet bragt til en skov uden for Istanbul efter det formodede drab tidligere på måneden, siger en tyrkisk embedsmand til nyhedsbureauet AP.

Politiet fokuserer på to biler, der forlod konsulatet den 2. oktober, samme dag som Khashoggi gik ind på konsulatet og tilsyneladende ikke kom ud igen.

Den ene bil kørte til Belgrad-skoven 15 kilometer fra konsulatet. Det er et stort skovområde, som selv de lokale jævnligt farer vild i.

Den anden bil kørte til byen Yalova, der ligger tæt på Istanbul, siger den unavngivne embedsmand.

Det er ikke umiddelbart klart, om tyrkisk politi allerede har foretaget en eftersøgning i dette område.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden