Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Tyrkiske beviser bliver afgørende for Saudi-Arabien

Hvis Saudi-Arabien gribes i løgn om død journalist, kan situationen eskalere. Det vil være svært at ignorere.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hvordan sagen om den døde saudiske journalist Jamal Khashoggi ender, kommer an på, hvor stærke beviser Tyrkiet har.

Hvis der bliver præsenteret beviser for, at Saudi-Arabien har løjet, kan det bliver svært for USA at sidde dem overhørig.

Det vurderer mellemøstekspert ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) Lars Erslev Andersen.

Rygter om dødspatrulje

Den kongekritiske journalist Jamal Khashoggi gik den 2. oktober ind på det saudiske konsulat i Istanbul. Han kom aldrig ud.

Saudi-Arabien sagde i flere uger, at Kashoggi havde forladt konsulatet i god behold. Det på trods af vedvarende rygter om, at han var blevet dræbt og parteret af en dødspatrulje.

Natten til lørdag sagde Saudi-Arabien så, at Jamal Khashoggi var kommet i klammeri inde i konsulatet og var død.

Den forklaring har mange - deriblandt den magtfulde amerikanske senator Lindsey Graham - stillet sig kritisk overfor.

Alligevel mener Lars Erslev Andersen ikke, at Saudi-Arabien vil blive ramt af reelle sanktioner.

»Det er svært at sanktionere uden substantielle beviser. Hvis USA nu gik forrest, så ville det være muligt. Men det gør USA ikke«, siger Lars Erslev Andersen.

Svært at ignorere beviser

Dermed er det en klar mulighed, at USA og resten af verden må affinde sig med Saudi-Arabiens forklaring, og at sagen ebber ud.

Med mindre Tyrkiet har beviser for, at Saudi-Arabien lyver og vælger at lægge dem frem. Det vil være svært for USA at ignorere.

»Man kører en meget konfronterende linje mod Iran og Rusland for, at de undertrykker deres egen befolkning og forfølger dissidenter i udlandet. Det har man sanktioneret begge lande for. Lader man så en tæt allieret gøre præcist det samme uden sanktioner, så vil dobbeltmoralen skrige til himlen«, siger Lars Erslev Andersen.

Problemet for USA er, at landet har bundet sin mellemøstpolitik op på Saudi-Arabien, der er en kerneallieret i magtspillet mod blandt andet Iran og Rusland.

»Hvis forholdet til Saudi-Arabien går i stykker, så kan konsekvenserne blive dramatisk store, siger Lars Erslev Andersen. Det er også derfor, at denne her sag får så stor opmærksomhed«, siger han.

USA's præsident Donald Trump har sagt, at han finder Saudi-Arabiens forklaring troværdig, og at han ikke vil sætte våbenordrer fra Saudi-Arabien for mere end 400 milliarder dollar over styr ved sanktioner.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden